Den 8. marts afholder målevirksomheden Zebicon ”HandsOnMetrology Tour”, som er en konference om 3D scanning, der afvikles i mere end 45 lande. HandsOnMetrology Tour har til formål at informere små og mellemstore virksomheder, design- og udviklingsafdelinger, samt kvalitetsfolk om, hvordan de kan bruge 3D scanning i hverdagen.
Konferencen byder på indblik i mulighederne med forskellige scanningsteknologier, workshops med livedemonstration af udstyret og eksempler på praktisk anvendelse.
Sabine Brink Mortensen, Salgsingeniør i Zebicon fortæller, at HandsOnMetrology Tour er en konference for alle, som er nysgerrige på teknologien og gerne vil vide mere om, hvordan den kan bruges i praksis til udvikling, kvalitetskontrol og rekonstruktion. På konferencen giver vi plads til en god dialog om deltagernes udfordringer, hvilket betyder, at den enkelte deltager kan gå herfra med en bedre forståelse af anvendelsesmulighederne i egen virksomhed.
For at sikre et højt udbytte, tid til spørgsmål, hands-on erfaring og dialog med eksperterne, åbner målevirksomheden dørene for maks. 35 deltagere. Ifølge Zebicon er halvdelen af pladserne til konferencen den 8. marts allerede booket.
Zebicon er specialister inden for 3D scanning og har tilbudt 3D emneopmåling som serviceydelse siden 2003. Derudover er Billundvirksomheden dansk distributør af måleudstyr fra GOM, som i dag er en del af ZEISS Group.
Senest er Zebicon blevet forhandler at produktporteføljen HandsOnMetrology, som er en række mindre scannere og det udstyr, som vil være i fokus på HandsOnMetrology Tour.
Yderligere oplysninger fås hos Birgitte Andersen på bla@zebicon.com eller på tlf. 31 96 89 16
Se også http://www.zebicon.com/hom-tour/