Den taiwanesiske elektronikproducent, Foxconn, har netop købt Sharp til en noget lavere pris end det tilbud, som Foxconn oprindeligt stillede.
For 3,5 milliarder dollars, hvilket er 900 millioner dollars mindre end det oprindelige tilbud, har Foxconn opkøbt 2/3 af aktierne i Sharp, som ikke har haft det let i seneste regnskabsår med et underskud i omegnen af en milliard dollars.
En stor del af årsagen er de faldende priser på skærme til TV-apparater, hvilket i overvejende grad har udgjort løvens part af Sharps omsætning, men med produktion har tilsyneladende ikke været rentabel.
Tsunamien i Japan i 2011 har ydermere forværret Sharps situation, da fabrikken mistede produktionskapacitet som følge af oversvømmelserne.
Samtidigt bliver Foxconn klædt rigtig godt på i forhold til sine prisaftaler med Apple, da Foxconn kommer til at sidde tungt på displayteknologien.
Hvordan opkøbet kommer til at påvirke udvikling og prisstrukturer inden for TV-markedet er endnu usikkert, men prisstigninger på TV-produkterne må nok betegnes som urealistisk.