Flir C8 er et nyt ultrakompakt termisk lommekamera designet til at gøre inspektioner hurtigere, skarpere og mere pålidelige. Med en termisk opløsning på 320×240 pixel og Flirs egen MSX-teknologi, får man detaljerige billeder, der gør det nemt at identificere eventuelle temperaturrelaterede problemer.
Med peg-og-skyd betjening er Flir C8 intuitiv i brug og kræver minimal oplæring. Det betyder, at både nye og erfarne brugere hurtigt kan levere professionelle inspektionsresultater – C8 er nem at have med i lommen, og er klar til brug uafhængig af brugerens erfaring med termografering.
Flir C8 supporterer automatisk cloud-lagring – billeder uploades automatisk til Flir Ignite Cloud, hvor de opbevares sikkert i skyen. Det forenkler adgangen, mindsker risikoen for datatab og gør det nemt at standardisere dokumentationen.
Elma Instruments
Tlf.: 70 22 10 00
Web: http://www.elma.dk


