Nexperia, ekspert inden for vitale halvlederkomponenter, introducerer en AEC-Q101 kvalificeret portefølje med seks ESD-beskyttelseskomponenter (PESD2CANFD36XX-Q) designet til beskyttelse af stier i automotive køretøjsnetværk (IVN) som LIN, CAN, CAN-FD, FlexRay og SENT mod skader fra elektrostatiske udladninger (ESD) og andre transienter. Med øgede datarater og et større behov for elektronik i køretøjerne bliver behovet for ESD-beskyttelse stadigt mere kritisk. Det er en kontinuert udfordring for designingeniører at levere den rigtige beskyttelse af automotive moduler.

Modsat de spændinger, der typisk optræder i mindre biler, så anvendes 24V on-board net typisk i kommercielle køretøjer. ESD-beskyttelseskomponenter skal derfor tåle spændinger over 32V, hvis man skal beskytte de følsomme signalstier i 24V on-board nettene. Nexperia imødekommer dette behov med designet af en ny portefølje, der leverer en maksimal spærrespænding (VRWM) på 36V og op til 22kV ESD-beskyttelse. Denne høje ydelse kombineret med en lav clamping-spænding, VCL= 48V ved IPP = 1A gør de nye komponenter til klassens mest robuste til IVN-applikationer.
For at overholde specifikationerne i køretøjsnetværk og lette designet leverer Nexperia porteføljen i både SOT23- og SOT323-huse med tre forskellige ultralave kapacitansklasser på 4,3pF, 6pF og 10pF, hvilket hjælper til en sømløs kommunikation mellem interfaces uden påvirkning af signalintegritetem. Kombinationen maksimerer fleksibiliteten i printdesignet og giver designingeniørerne et bredt udsnit af løsningsmodeller. For mere information om de nye komponenter inklusive produktspecifikationer og datablade, se venligst: portefølje-siten på Nexperia.com.