Farnell forventer at give fem millioner kroner tilbage til loyale kunder via bonusprogrammet Power Circuit, som blev lanceret i juni 2012. De øgede fordele betyder, at kunderne nu tilbydes op til 100.000 kroner i bonus på indkøb hos Farnell element14 samt eksklusive tilbud og forretningsmæssige fordele, herunder udvidede serviceydelser.
Præmierne inkluderer eksklusive tilbud og forretningsmæssige fordele med udvidede serviceydelser samt Farnell element14-værdikuponer til brug på varer blandt virksomhedens 500.000 produkter, oplevelses-værdikuponer til kundearrangementer og team building eller donationer til udvalgte førende nationale og internationale velgørenhedsorganisationer.
Lanceringen af Power Circuit i Frankrig, Tyskland, Storbritannien og Irland i sidste måned resulterede bare i løbet af de første to uger i over 3.000 virksomhedstilmeldinger fra loyale kunder, der tilsammen køber for mere end 150 millioner kroner årligt hos Farnell element14.
Det seneste skridt i programmet vil løbende blive rullet ud i hele Europa i løbet af februar og marts. Kunder skal tilmelde sig for at deltage, og det kan de gøre på http://www.thepowercircuit.com.