Sixtus Compliance og Sixtus Technologies blev grundlagt i 2019-20 af Bjørn Leth Erichsen og Bo Pyskow. Forud for stiftelsen, arbejdede begge stiftere selvstændigt med IT-sikkerhed, GDPR-compliance, rådgivning og jura, i bl.a. SiteCore, Adecco og Saxo Bank.
Igennem deres arbejde med GDPR og på complianceområdet, har Sixtus Compliance identificeret et stigende behov i markedet; at kunne søge i større mængder ustrukturerede data, og derigennem identificere den persondata der lå på fx fildrev, computere og i e-mails. Endvidere oplevede de et også, at mange virksomheder havde udfordringer, når det kom til styring af og overblik over, disse data.
Resultatet blev Sixtus Scanner – et data management software, bygget på machine learning og banebrydende anvendelse af lingvistik. Softwaren kan scanne servere, filer, pc’er etc. og vise hvilke filer, der indeholder persondata og efterfølgende klassificere og kategorisere disse ift. bl.a. type og risikoprofil. Sixtus Scanner er en on-premise løsning, der sikrer at brugeren altid har fuld kontrol over databehandlingen.
Hos Sixtus’ vil man kunne opleve et avanceret system, der er pakket ind i simplicitet. Sixtus Scanner er baseret på den nyeste teknologi og er udviklet af højt specialiseret GDPR-eksperter, hvilket sikrer at der bliver taget højde for lovgivningen i hele udviklingscyklussen.
Sixtus Technologies
Stand M9674