Så går vi alle sammen på sommerferie på elektronik-online. Vi holder ferielukket i ugerne 27 – 31, hvilket i praksis vil sige hele juli måned. Men vi vender ufortrødent tilbage mandag 3. august, hvor vi gør klar til alle efterårets mange aktiviteter – ikke mindst på messeområdet.
Vi ønsker vores mange læsere og modtagere af nyhedsbrevene en rigtig dejlig sommer, hvad enten ferien foregår i ind- eller udland. Og så glæder vi os til at høres ved igen med batterierne fuldt opladede.