Med en webbaseret redskabsdatabase kan PE Redskaber nu give en bedre service til skoler, efterskoler og idrætsforeninger. Redskabsdatabasen er udviklet i et agilt samarbejde med konsulenter fra Homatic Engineering A/S, og forventningerne er store til den nye database, PE RemoteCare.
PE Redskaber registrerer og kategoriserer samtlige gymnastikredskaber og springanlæg, som de kommer i kontakt med på skoler og i haller. En konsulent fra PE redskaber vil herefter årligt kontrollere redskaberne og anlæg. Disse kontroller tager et minimum af tid med håndscanner. Ud fra registreringerne er det muligt for skole- og foreningsledelsen at få oversigter fra PE RemoteCare til at planlægge fremtidige omkostninger i forbindelse med reparation, udskiftning og nyindkøb.
PE RemoteCare giver mulighed for at søge på tværs af lokationer indenfor den enkelte forening, hvilket ikke tidligere har været muligt. Med den nye redskabsdatabase kan vi også samle dokumenter f. eks manualer og reservedelslister under de enkelte redskaber og anlæg.
Den nye redskabsdatabase har en solid, webbaseret systemarkitektur, som giver en fremtidssikret platform, der kan videreudvikles og gør det nemt at sætte fremtidige versioner i drift. De store filer bliver placeret i skyen, så omkostningerne holdes nede, samtidig med at der er ubegrænset plads.
PE RemoteCare gik i drift i sommeren 2017. PE Redskaber er en innovativ virksomhed som udvikler, producerer og sælger idrætsredskaber samt haludstyr i høj kvalitet. PE Redskaber er én af Danmarks største leverandører af gymnastikredskaber med hovedsæde i Fole ved Gram i Sønderjylland.