Recom tilbyder nu de uisolerede DC/DC-konvertere RPMA-4,5 og RPMA-8,0 til leadet montage med 1/32-brick footprint med normerede udgange på henholdsvis 4,5A og 8A. Begge komponenter tåler et bredt spændings-input mellem 9 og 53V og har justerbar, fuldt reguleret udgang på 5 – 30V (RPMA-4,5) eller 3,3 – 16,5V (RPMA-8,0).
Effektiviteten er helt op til 98%, hvilket tillader drift ved fuld last op til +60°C med konvektionskøling og op til +85°C med derating afhængigt af indgangs-/udgangsbetingelserne.
Driftspålideligheden er høj med en MTBF for 4,5A-komponenten på over 82Mh (millioner timer) og 31Mh for 8A-komponenten.