Samfundet bliver grønnere, industrien bliver mere klimavenlig, energiformerne bliver grønnere, og mere affald bliver genanvendt.
På trods af covid-19 er tempoet sat i vejret på den grønne omstilling. I løbet af det forgangne år er den såkaldte manko – altså de antal tons CO2, der skal reduceres med i 2030 – faldet med 40 procent fra 20 mio. tons til 11,8 mio. tons. Det viser Energistyrelsens nye Klimastatus og –fremskrivning, der samler op på klimaindsatsen i 2020.
De forventede udledninger i 2030 er reduceret med 8,2 mio. tons CO2 siden sidste års fremskrivning. Det er en reduktion, som stort set svarer til den årlige CO2-udledning fra alle danske person- og varebiler.
Samtidig er det næsten to millioner tons mere end forventet i forhold til de senest offentliggjorte tal i Redegørelse for klimaeffekter fra december 2020. At den grønne omstilling har fået yderligere fart, skyldes især, at gassen i Danmark bliver markant grønnere, fordi der bliver produceret mere biogas, blandt andet som følge af politisk prioritering af området. En mindre del af reduktionen skyldes desuden en teknisk nedjustering af den forventede udledning fra blandt andet lavbundsjorder samt færre forventede udledninger fra el-og varmeproduktion.
En mere detaljeret forståelse for udledningen af drivhusgasser er afgørende for løbende at kunne sætte gang i nye, grønne tiltag mod målet om at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 procent i 2030. Derfor besluttede det politiske flertal bag klimaloven at erstatte Energistyrelsens Basisfremskrivning med den nye Klimastatus og -fremskrivning. Den nye fremskrivning, som udgives for første gang i år, har et mere omfattende og styrket datagrundlag, som skal gøre det lettere at forstå klimakrisen og dens løsninger.
Klimastatus og -fremskrivning giver et skøn for udviklingen i udledningerne med de nuværende politiske aftaler og tiltag. Fremskrivningen og regnemetoderne bliver løbende forbedret, men er dog altid forbundet med en vis usikkerhed. Det skyldes først og fremmest, at vi bliver hele tiden klogere på påvirkningen fra teknologi og danskernes adfærd, ligesom videnskaben kommer tættere på, hvordan for eksempel landbruget påvirker udledningerne.
Offentliggørelsen efterfølges af en høringsperiode, hvor interessenter har mulighed for at komme med bemærkninger.
