TouchGFX workshop på stand C-4901, under E-14, viser hvordan fremtidens brugerflade ser ud. Brugere af elektronik i dag har forventninger om en fuldt moderne, grafisk brugerflade. Dette gælder ikke blot for højvolumen forbrugerelektronik, men også for elektroniske løsninger til professionelt brug.
TouchGFX fra Mjølner Informatics er en værktøj, som giver hurtig og effektiv implementering af en moderne, grafisk brugerflade i indlejrede elektronikløsninger. TouchGFX muliggør også dette – såvel økonomisk som teknisk – for elektronikløsninger, som på grund af lave styktal hidtil ikke har haft tidssvarende brugerflade pga. for høje udviklingsomkostninger.
Med enestående grafiske og betjeningsmæssige kvaliteter, med mulighed for at bruge touch-displays fra 1 til 7 tommer, og med kun beskedne behov for regnekraft, kan TouchGFX med fordel anvendes til at opfylde behovet for en smartphone-lignende brugerflade – også i produkter med lave styktal. TouchGFX kan implementeres af kunden selv, af Mjølner Informatics, eller af Ektos, som er implementeringspartner for TouchGFX.
TouchGFX præsenteres på E-14 i Odense, hvor der hver dag afholdes en workshop, hvor interesserede kan få support af en en grafiker og en software-udvikler til at definere og implementere en forsmag på, hvordan fremtidens brugerflade kan implementeres i deres produkter.
Ud over workshoppen afholdes er en række korte og inspirerende oplæg om TouchGFX, og der er mulighed for individuelle præsentationsmøder med ingeniører fra Mjølner Informatics og Ektos. Workshoppen afholdes i et samarbejde mellem Mjølner Informatics, E-14 og EKTOS.
– 09:30 – 16:00 Live udvikling af udvalgte virksomheders touchprodukter
– 10:30 – 12:30 Inspirerende oplæg
– 13:30 – 14:30 Studenterkonkurrence
– 14:30 – 15:30 Dagens vinder og resultater af live udviklingen præsenteres
Kontakt Jørgen Mygind, jmy@mjolner.dk, 30 98 41 15, for yderligere oplysninger om workshoppen eller TouchGFX.