Med en udgangsspænding fra 120 til 400V bevæger Mean Well sig ind på markedet til UV-udstyr. Den store AC/DC strømforsyning, der er monteret i et lukket kabinet med indbygget ventilator til afkøling, forhandles af Power Technic.
Serien, der har en effektivitet op til 93 procent, kan arbejde ved temperaturer op til 65°C. Desuden opfylder CSP-3000 mange industrielle krav med den programmerbare udgangsstrøm, der spænder fra 8 til 100% – udgangsspændingen fra 15 til 100%. Derfor er forsyningen velegnet til projekter indenfor fabriksautomation, kontrol, testinstrumenter, laser instrumenter, samt UV-udstyr.
CSP-3000 har indbygget aktiv strømdelingsfunktion der gør det muligt at forbinde op til tre enheder parallelt, og derved kan den aktive effekt komme op til 9000W (2+1). Med de mange mulige indbygningsfunktioner som aktiv PFC, ON-OFF kontrol, OK signal, samt ekstra spændingsudgang er designfleksibiliteten stor.
Serien, der er beskyttet mod kortslutning, for høj temperatur, overspænding, samt blæserfejl, har fem års garanti og opfylder sikkerhedsstandarderne UL62368-1, Dekra seal EN62368-1, EAC TP TC004, GB4943.1
Power Technic
Tlf.:70 20 82 10