• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik14. 10. 2025 | Pia Nielsen

Components-as-a-service

Artikler fra Aktuel Elektronik14. 10. 2025 By Pia Nielsen

En række broker- og trading-virksomheder inden for komponentdistributionen har været nødt til at genopfinde sig selv oven på først allokerings-opturen og senest første halvårs dyk på markedet. Cyklussen er ikke usædvanlig, men for Emporium har det ført til nye forretningsområder

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 10 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Rolf Sylvester-Hvid

Der er ingen tvivl om, at det var en guldgrube at være en velfungerende broker eller trader på komponentmarkedet under den seneste allokering og navnlig i perioden 2021 til 2023. Alt kunne sælges, og prisen var stort set ligegyldig, blot man kunne få den manglende komponent til en given konstruktion. Visse komponenter, der normalt havde en listepris på måske 1USD steg i den periode til helt hysteriske 200USD. Men alle i broker- og trader-segmentet ved godt, at de gyldne tider har en ende, også selv om en allokeringsperiode kan føles lang – ikke mindst for kunderne til komponenterne. Det ved man også hos Emporium, der under allokeringen havde op mod 60 medarbejdere for at følge med presset.
– I dag er stormen fra allokeringen stilnet af, og vi har fundet et mere stabilt leje. Vi er i dag hos Emporium rundt regnet 50 medarbejdere fordelt på lokationer i Stockholm, Stuttgart og London i Europa samt i New York, Hongkong og Kina. Vi startede som en broker-virksomhed i 2003, efter jeg i seks år havde drevet virksomheden, Partminer, i Danmark. Sammen med min kollega, Patrik Nilsson, forsøgte vi dengang et management buy-out, men det lykkedes ikke, så i stedet stiftede vi Emporium, der siden har vokset sig til en stærk virksomhed med en global spændvidde. Køb og salg af obsolete eller kritiske komponenter er dog en følsom forretningsmodel, så vi har set et behov for at etablere ”andre ben” i virksomheden, fortæller Carsten Helt under vores besøg i virksomhedens hovedkvarter i Taastrup.
Broker-virksomheder er i dag langt mere seriøse virksomheder end i cowboy-dagene op til årtusindskiftet, og Emporium følger også EU’s og USA’s compliance-regler med en intern og intens scanning af komponenterne efter IDEA-standarden, som er en garanti mod counterfeit-komponenter, der i allokeringens værste dage var et kæmpe problem, da mange – især – asiatiske leverandører leverede brugte og forfalskede komponenter – ofte med en langt mindre ydelse – som ”originale” og ”nye”. De systemer med røntgeninspektion samt ISO- og ESD-certificeringer (som ANSI S-2020) er betryggende kvalitetsstandarder, som betyder, at Emporiums kunder kan være fuldstændigt trygge ved de komponenter, som virksomheden skaffer og leverer.

Hurtigere leverancer og kommission
– Selv om markedet i dag ikke lider under alle allokeringens besværligheder, så kan der fortsat være lange lead-times på mange typer af komponenter, og det kan sagtens bremse et planlagt produktionsforløb eller time-to-market. For Emporium har det ført til en ny service, der stræber efter at kunne levere komponenter hurtigere til kunderne, end hvad komponentproducenterne selv kan klare. Det gør vi dels gennem opkøb af komponenter, der enten er kendt for længere lead-times, eller hvor de er blevet obsolete. I sidstnævnte tilfælde køber vi også gerne overskudslagre fra kunderne, forklarer Carsten Helt.
Men Emporium kan også fungere som mellemled imellem køber og sælger efter en kommisionsmodel, hvor virksomheder kan sælge consignments af deres komponenter til andre kunder. Det er en populær løsning, ikke mindst inden for de industrielle markeder, hvor markedstiden for elektroniske produkter langt kan overstige produktionsforløbet for komponenterne. Selv 15 år gamle komponenter kan være efterspurgte, og pludselig får de obsolete komponenter en værdi, hvis en given kundes eneste alternativ er et redesign af et produkt, som måske ikke ligefrem skal produceres i helt store styktal. Så gavner det, at Emporium kan skabe kontakt til en virksomhed, der måtte have et excess-lager af de ønskede komponenter.
– Man skal i vores branche nok se på komponenter som noget andet end ”bare” commodity-produkter. Vi foretrækker i dag at se vores egen rolle på komponentmarkedet som ”component-as-a-service”-leverandør. Ét er selvfølgelig at kunne generere et optimum mellem lead-times, pris og tilgængelighed, men lige så væsentligt er det at kunne garantere kunderne til komponenterne, at de ønskede varer har været opbevaret korrekt, så de ikke skaber problemer i produktionen – og selvfølgelig er originale i forhold til såvel producent som specs, siger Carsten Helt.

Sikker langtidsopbevaring
Komponenter er ofte følsomme produkter, og hvis de ikke bliver opbevaret under de rigtige forhold, så kan de cracke eller popcorne i produktionen. Har de taget fugt til sig, så kan det sidste ske, hvor komponenterne popper under lodning, men for tør opbevaring kan føre til cracking af de plast- og siliciumdele, komponenterne består af. Der er mange elektronikprodukter – og deres kunder – som har brug for at opbevare komponenter i 20 og måske endda 30 år, og dén forpligtelse har Emporium skabt en spændende og effektiv løsning til:
– Når vi i forvejen arbejder med JIT-levering (Just-in-Time) og opbevaring samt kvalitetssikring af komponenterne, så giver det mening at udbygge servicen med en sikker langtidsopbevaring af såvel egne som kunders komponenter. Vi har fundet en tysk virksomhed, der kan levere en løsning, som sikrer opbevaring under de rigtige fugtbetingelser, uden risici for UV-baggrundsstråling og oxidering af komponentbenene. Der er mange af vores kunder – typisk medico, jernbane, automotive og lignende – som har forpligtet sig til at levere til markedet langt ud i fremtiden, så med vores tilbud om opbevaring kan vi både tilbyde lagerpladsen og den sikre langtidsopbevaring, fortæller Tue Barfod, der er ansvarlig for Emporiums langtidsopbevaringsprogram.
En fuldt sikret langtidsopbevaring er en fin forlængelse af virksomhedens tilbud om last-time-buy-service, og mange kunder ser ydermere en fordel i at opbevare komponenterne eksternt. Når kunderne skal bruge komponenter, bliver lager og leverede komponenter ompakket 1:1 i en velspecificeret proces, der garanterer den fortsatte beskyttede opbevaring af komponenterne.
– Kunderne er glade for muligheden for langtidsopbevaring, og vi vil da gerne arbejde tæt sammen med kunderne, der skal bruge komponenterne. Hvis de giver os adgang til deres BOM, så kan vi klare sourcing, indkøb, opbevaring og JIT-leverance efter en velspecificeret proces og de eksakte kundeønsker, slutter Carsten Helt og Tue Barfod samstemmende.

Billedtekster:
1: Carsten Helt (tv.) og Tue Barfod på Emporiums lager for langtidsopbevaring af både kunders og egne komponenter under forhold, så komponenterne er lige så friske ved udpakning, som da de blev lagt på lager. Kombinationen af sourcing, kvalitetssikring, JIT-leverancer og opbevaring definerer reelt den ”components-as-a-service”, som Emporium i dag står for.

2: Adel Ahmad kvalitetstjekker samples fra et batch af komponenter, som Emporium skal levere til en kunde. Ompakning af komponenter sker 1:1 af hensyn til den fortsatte robusthed af de opbevarede komponenter.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: distribution, opbevaring

Seneste nyt fra redaktionen

Fra forskning til impact: DTU bliver partner i nyt innovationsdistrikt i København

BranchenytDesign & udvikling04. 02. 2026

En bred kreds bestående af 17 partnere, heriblandt DTU, står bag en ny forening med navnet Innovation District Copenhagen. Foreningen skal realisere visionerne for initiativet af samme navn og udnytte hovedstadsområdets koncentration af forskning og talent til at skabe en internationalt orienteret

DI: Små virksomheder sakker bagud digitalt – store virksomheder driver it-boomet i 2026

Wireless & data04. 02. 2026

Der er ellers kæmpe interesse for ny teknologi som f.eks. kunstig intelligens i erhvervslivet. Op mod 1000 virksomhedsledere og eksperter deltager i dag i konferencen AI for alle i DI, hvor erfaringer og nye trends med AI er på dagsordenen. - Men når det gælder om at skyde penge i den nyeste

AI-drevet ransomware er nu en realitet, viser ny ESET-rapport

Wireless & data04. 02. 2026

ESET Research har offentliggjort sin seneste Threat Report, der opsummerer de vigtigste tendenser i trusselslandskabet baseret på ESETs globale telemetridata samt analyser og vurderinger fra ESETs eksperter inden for trusselsdetektion og forskning. AI-drevet malware: Fra teori til

DIN-skinne 240W AC/DC-strømforsyning med kompakt formfaktor

Power04. 02. 2026

Den omkostningseffektive og pålidelige Recom RACPRO1-S240E DIN-skinne AC/DC-strømforsyningsserie måler kun 125mm x 139mm x 39mm (bred), men leverer alligevel 240W ud fra -40°C til +60°C konvektionskølet - og til +70°C med derating. Under visse forhold er der endnu højere effekt til rådighed med op

Kom med til virksomhedsbesøg og DIRA Årsmøde 2026 hos Normal

AktueltBranchenytEvents04. 02. 2026

DIRA-medlemmer inviteres hermed til virksomhedsbesøg hos Normal den 4. marts kl. 12.00 til 15.15 i Hedensted. Efter virksomhedsbesøget afholdes DIRA Årsmøde kl. 15.15 til 17.00. Tilmelding er nødvendig og forbeholdt DIRA-medlemmer. Få et sjældent kig ind i driften på Normals hovedlager og hør,

FAMES Pilot Line indviet med nyt renrum i verdensklasse

AktueltDesign & udviklingProduktion04. 02. 2026

Af Jørgen Sarlvit Larsen Det europæiske pilotlinie projekt, FAMES Pilot Line, der koordineres af franske CEA-Leti i Grenoble, er nu officielt indviet 30. januar 2026 to år efter starten af dette unikke initiativ, som skal være med til at sikre europæisk suverænitet på halvlederområdet. FAMES

Endelig solid vækst igen i den europæiske komponentdistribution

BranchenytTop04. 02. 2026

De seneste markedstal indikerer en bemærkelsesværdig tilbagevenden til vækst i den europæiske sektor for elektronikkomponenter. Selvom det er et velkomment signal om bedring, skal det ses i lyset af det forholdsvis svage udgangspunkt i 4. kvartal 2024, samt de vedvarende geopolitiske spændinger og

Cybersikkerhedsbranchen går sammen om at løfte SMV’er i ny millionsatsning

AktueltWireless & data02. 02. 2026

Danske små og mellemstore virksomheder får nu en håndsrækning til bedre digital sikkerhed. Det er en realitet med offentliggørelsen af den nye satsning “Cybersikker virksomhed”.  I alt 23 virksomheder inden for cybersikkerhed bidrager med ydelser svarende til en værdi af 33,5 millioner

Kan AI-baserede systemer GxP valideres?

Design & udviklingTop02. 02. 2026

Life Science-industrien er for alvor gået i gang med at samle de muligheder op, som AI baserede systemer byder på. Kunstig intelligens (AI) er ikke længere en fremtidsvision. Den er en realitet, der transformerer måden, vi udvikler, tester og validerer systemer på. - En udvikling, som skaber

TouchConn ApS: Det starter med et touch hvor detaljen betyder alt

BranchenytDesign & udviklingProduktion02. 02. 2026

Markedet har fået en ny ambitiøs aktør. Touchconn ApS går ind i branchen for kundetilpassede betjeningspaneler med målet om at forene teknisk præcision, fleksibilitet og en kundeoplevelse i særklasse. - Det starter med et touch, den rigtige forbindelse og ét stærkt globalt samarbejde.Hos

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Technology and Hyundai Motor Group Collaborate to Explore 10BASE-T1S Single Pair Ethernet for Future Automotive Connectivity

  • HIN A/S

    Vil du arbejde i krydsfeltet mellem teknik, rådgivning og industri?

  • Elma Instruments A/S

    Flir C8 fra Elma er næste generation i kompakte termiske lommekameraer

  • Microchip Technology Inc.

    New Power Module Enhances AI Data Center Power Density and Efficiency

  • Microchip Technology Inc.

    PIC32CM PL10 MCUs Expand Microchip’s Arm® Cortex®-M0+ Portfolio

  • Eltraco Automation

    Inline vapor phase-maskine fra IBL åbner op for større volumen

  • ACTEC A/S

    Pålidelig energi til el-, vand-, gas- og varmefordelingsmålere

  • Rohde & Schwarz Danmark A/S

    Rohde & Schwarz invites the EMC community to the virtual DEMC 2026 conference.

  • Microchip Technology Inc.

    Microchip Expands maXTouch® M1 Touchscreen Controller Series for Broader Display Size Coverage

  • HIN A/S

    Stäubli’s MCS charging system sætter nye standarder for EV-megawatt ladning

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik