At forebygge cybertrusler er vigtigt for såvel erhvervslivet som for den offentlige sektor. Det handler om at beskytte værdifulde aktiver, men samtidig udnytte fordelene ved digitaliseringen. Nu etablerer Combitech sig på det danske marked.
– Vores vurdering er, at der er behov for en ny konsulentvirksomhed med stor erfaring og et innovativt syn på informationssikkerhed på det danske marked. Vores erfaring strækker sig helt tilbage til 50’erne, hvor vi begyndte at arbejde med sikkerhedsspørgsmål, der knyttede sig til forsvaret. Siden dengang har vi bygget videre og skabt en portefølje af services, som konstant udvikles og fornyes. At vi etablerer os i Danmark, skaber nye forretningsmuligheder og styrker vores nordiske tilstedeværelse, siger Pernilla Rönn, områdechef for Cyber Security hos Combitech.
Combitech har i dag cirka 1900 medarbejdere i Sverige, Finland og Norge. Virksomheden er en partner, der vil være med til at skabe vækst, og samtidig en samlende kraft inden for områderne innovation, digitalisering og cyber Security. Blandt kunderne findes alt fra store industrivirksomheder til offentlige virksomheder og forsvarsinstitutioner.
Den danske virksomhed kommer til at ledes af Lone Flohr, som har årelang erfaring inden for Cyber Security. I ledelsesteamet indgår også to erfarne medarbejdere med erfaring fra blandt andet militæret, internationale koncerner og konsulentvirksomheder. Inden udgangen af året er målsætning at have omkring 30 konsulenter ansat i Danmark, som skal komplementere de cirka 250 informationssikkerhedskonsulenter, der allerede er hos Combitech.
– Combitech har et holistisk syn på informationssikkerhed og digitalisering, og i kombination med højteknologiske spidskompetencer kommer det til at tilføre noget nyt til det danske marked. Til at starte med kommer vi til at fokusere på at levere tjenester som Managed Security Services (MSS), Security testing og Governance and compliance, siger Lone Flohr, CEO for Combitech Danmark.
– Vi starter med 12 medarbejdere i Danmark, men ønsker hurtigt at udvide vores medarbejderstab med både nyudlærte og erfarne konsulenter. Målet er således at styrke virksomheden for hurtigt at kunne tilbyde hele Combitechs brede og innovative portefølje af Cyber Security og kompetencer inden for digitalisering, slutter Lone Flohr.