• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik08. 04. 2026 | Pia Nielsen

Bredsider af boards

Artikler fra Aktuel Elektronik08. 04. 2026 By Pia Nielsen

Embedded World har længe været hjemmebanen for de mange leverandører af embeddede boards og single-board computerløsninger (SBC) i mange former. Trods en bred enighed om formfaktorer og pin-outs kommer der hele tiden flere producenter til, og det er et drømmescenarie for kunderne

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 4 – 2026 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Rolf Sylvester-Hvid, Embedded World, Nürnberg

Da Embedded World gik i luften for vist nok 24 år siden, var udgangspunktet mikrocontrollerne og de embeddede board-løsninger, som skulle give apparatdesignere en ”quick-and-dirty” løsning på behovet for central intelligens. Det var blandt andet det spirende marked for kioskløsninger som salgsautomater og informationssystemer, der trak den udvikling – i øvrigt med et eksplosivt voksende behov for grafisk interaktion med brugerne. Siden medførte konkurrencen, at de enkelte board-producenter udviklede egne ”standarder”, så man ikke bare kunne blande produkterne, og det var selvfølgelig irriterende for apparatdesignerne. For ikke at tabe markedet på gulvet gik udviklingen så igen tilbage mod udgangspunktet, og i dag er der kompatibilitet mellem selv de tidligere argeste konkurrenter. Det er så en ren fest for en række fjernøstlige producenter, der har opnået en lettere adgang til det vestlige marked for embeddede board-løsninger enten som second-source eller med kvaliteter, der er baseret på andet end bare de tekniske specifikationer – pris, levetid på markedet, udvalg og lignende.
Det har blandt andet medvirket til, at danske Eurochannels, der tidligere så sig selv som systemudvikler af kioskløsninger, i dag skal ses som en slags ”embedded distributør”, som ud over kerneforretningen lagerfører og leverer SBC’er og memory-produkter, grafiske interfaces og andet godt til embeddede systemdesigns. Avalue er netop én af de Taiwan-virksomheder, som er på Eurochannels linecard, og det er jo interessant at høre, hvordan denne virksomhed adskiller sig fra de andre producenter på verdensmarkedet:
– Vi har som udgangspunkt fokus på industriens behov, hvilket ud over robuste og termisk meget stabile løsninger også er et spørgsmål om langvarig kundesupport af de enkelte board-løsninger. Vi vælger derfor kun komponenter, som fra halvlederproducenternes side er garanteret lange produktlevetider. Vi går lidt mod strømmen i fjernøstlig sammenhæng, for vores boards er måske en smule dyrere end de lokale konkurrerende produkter, men til gengæld kan vores kunder stole på, at de fortsat kan få de samme eller kompatible produkter fem til syv år efter det oprindelige indkøb. Vores designs er desuden lagt an på, at vi kan tilpasse produkterne til kundeapplikationer også i mindre styktal. Hvis en bruger har behov for en ekstra LAN-port eller lignende, er det ikke svært at levere, men det betyder, at kunderne får en løsning, der bare virker, fortæller Jack Lin fra Avalue.

Både boards og masselagring
På den anden side af væggen stod IEI, en kollega fra Taiwan, som også er på Eurochannels’ program. De har en lidt anden tilgang til markedet med fokus på de vertikale markeder og en bred anvendelse af processorer fra alle ”de store” herunder selvfølgelig Intel og AMD. Typisk ligger kundesegmenterne for den i alt 2700 mand store virksomhed – nogenlunde ligeligt fordelt på design og produktion af SBC’er og masselagringsprodukter – inden for industri, medico, firewalls og netværksløsninger.
– Vores mål er hele tiden at sikre kunderne en maksimal værditilvækst ved brugen af vores boards og memories. Strengt taget behøver man ikke at bestille mere end nogle få hundrede boards for at få tilpasset de ønskede boards til en given applikation. For at lette udviklingsarbejdet tilbyder vi så også egne virtualiserings- og visualiseringssoftware løsninger, så applikationen hurtigt kan komme i aktiv brug, fortæller IEI’s salgschef, Lydia Huang ved en gennemgang af virksomhedens produkter.

aReady fra Congatec
Gennem samarbejde og opkøb med sin tidligere ærkefjende, Kontron, har Congatec opnået fred i lejren for valget af europæisk udviklede og fremstillede SBC’er – eller COMs (Computer-on-Modules), som den nyeste terminologi dikterer – med maksimal indbyrdes kompatibilitet og et økosystem, der giver en let, enkel og hardware-agnostisk portering mellem produkterne. Congatec kalder de applikationsklare løsninger ”aReady”, og i praksis betyder det først et virtualiseringslag oven på COM+HPC-hardwaren (High Performance Computer), hvor man kan konsolidere flere applikationer på én platform – kompakt og billigt – efterfulgt af et OS-lag med forud installeret operativsystem. Derpå kommer det funktionelle softwarelag med forud valideret IoT-funktionalitet igen pålagt selve kundeapplikationen, hvor differentieringen mellem løsningerne reelt befinder sig.
Congatec udvider nu sin portefølje af aReady-software til at omfatte Arm-baserede Computer-on-Modules. Det første produkt i denne udvidelse er SMARC-modulet, conga-SMX95, baseret på NXP Semiconductors’ i.MX 95-applikationsprocessorer. Ved også at imødekomme den høje variation i Arm-designs reducerer Congatec softwarekompleksiteten betydeligt for kunderne. Det vil forenkle overgangen til Arm-teknologi for mange udviklere, som tidligere undgik at bruge Arm-processorer.
Sammenlignet med x86 kræver Arm-designs nemlig ofte et større indledende integrationsarbejde, men giver til gengæld en højere effektivitet. Med aReady.COM til Arm baseret på NXP i.MX 95-applikationsprocessoren vil Congatec gøre det muligt for sine kunder at servicere deres markeder mere effektivt. Kunder, der tidligere undgik Arm-designs på grund af kompleksiteten, kan nu bruge Congatecs aReady-framework som et designfundament med optimalt koordineret hardware og software.
aReady.COM-modulerne fra Congatec giver en fleksibel kombination af applikationsklare software-”byggeklodser” på et fuldt konfigurérbart Computer-on-Module, hvilket minimerer hele konfigurationsindsatsen. OEM’er kan valgfrit få Conga-SMX95-modulet prækonfigureret med en bootloader, installerede og licenserede operativsystemer som Ubuntu eller Kontron OS, et konfigureret hypervisor til systemkonsolidering og aReady.IoT-softwaren Conga-Connect. Conga-Connect integrerer softwarefunktioner til enhedsstyring, enkel opsætning og konfiguration af cybersikker IIoT-forbindelse og fjernstyring af applikationer. Kunderne oplever med den nævnte løsning en betydeligt reduceret designindsats, hurtigere time-to-market og en væsentligt reduceret BOM.

Nu support af 8000 mikrocontrollere
Mikro-E er lidt ”klassens sære eksistens” med sin kombination af virksomhedens såkaldte Click-boards, Mikro-E bussen, Necto IDE’et og brugen af fysiske produkter, som kunden ofte kun behøver en virtuel adgang til for at kunne udvikle sine embeddede produkter. Det svarer i visse tilfælde lidt til at gå på biblioteket, for reelt kan man bare bede Mikro-E om at placere et Click-board på sin centrale udviklingsplatform et sted i Europa, hvorefter man via netadgang og kamera samt en sikker forbindelse og Necto IDE’et kan udvikle sin applikation på et lånt/lejet board, som i et tidsrum er til rådighed, så man kan udvikle, teste og debugge sin løsning uden reelt at have haft et stykke hardware i hænderne.
– Vi henvender os i høj grad til markedet for produktudvikling og prototyping, hvor det ofte skal gå hurtigt. Med 2000 forskellige Click-boards kan vi sammensætte løsninger meget præcist til de ønskede kundeapplikationer, og vi understøtter i dag mere end 8000 af de mest populære mikrocontrollere på markedet. Seneste nye er, at vi nu har indgået en aftale med Renesas, så vi nu kan supportere 550 af Renesas’ MCU’er, hvorpå kunderne kan udvikle deres helt egne løsninger, forklarer Teodora Duric fra Mikro-E.

Billedtekster:
1: Avalue baserer sin forretning på SBC-løsninger til de lidt mere ”vanskelige” applikationer inden for industri, transport og lignende, hvor behovet for langsigtet support og ”tweaks” i selv mindre styktal er de bærende kvaliteter. Jack Lin viser et nyt, kapslet board til netop transportsektoren.

2: Egne virtualiserings- og visualiseringsløsninger giver en hurtigere implementering af boards fra IEI – også i mindre styktal, som Lydia Huang påpeger.

3: Nu også til Arm: Congatec tilbyder nu sine designeffektive aReady.COM-løsning til Arm-produkter, så kunder trygt kan migrere fra x86-miljøer til Arm med overvejende prækonfigurerede og installerede OS- og softwareløsninger.

4: Teodora Duric fra Mikro-E viser en række Click-boards monteret på et centralt controller-board via virksomhedens Mikro-E bus. Med Necto IDE’et kan man så let udvikle sin applikation, reelt uden at have haft et stykke hardware i hænderne.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: boards, embedded, embedded world, embedded world 2026, Messer

Seneste nyt fra redaktionen

DTU’s rektor til kommende regering: AI skal styrke forskningen – ikke svække den

Design & udviklingTopWireless & data23. 04. 2026

500 millioner kroner. Så store besparelser vil den tidligere SVM-regering gennemføre på forskningsadministrationen på universiteterne frem mod 2030. Besparelserne skal opnås ved hjælp af kunstig intelligens, og pengene skal ifølge regeringens arbejdsprogram for staten gå til forskning. Men DTU’s

Microchip udvider dsPIC33A DSC-familien til AI-datacenterforsyning og kompleks motorstyring

AktueltIoT & embedded23. 04. 2026

I takt med, at AI-servere, datacentre, automotive og industrielle systemer kræver designs mere højere effektivitet, deterministisk real-time styring og kvantesikker kryptografi tilføjer Microchip Technology Inc. nu dsPIC33AK256MPS306 Digital Signal Controllere (DSC’er) til sin dsPIC33A DSC-familie.

Robotter i Danmark giver flere medarbejdere i både ind- og udland samt øget omsætning

AktueltBranchenytProduktion22. 04. 2026

Danske virksomheder med omkring 15 medarbejdere, der investerer i én robot, har i gennemsnit 10 procent højere omsætning, tre procent højere produktivitet og får i gennemsnit én ekstra medarbejder. Sådan lyder konklusionen i et nyt forskningsprojekt fra Copenhagen Business School, der er støttet af

Kompakte 1.250VDC inverter-designs med nye spoler fra TDK

Komponenter & konnektorerPower22. 04. 2026

TDK Corporation lancerer B82722V6*B040-serien af ​​nye, kompakte højvolt, strømkompenserede ringkernespoler. De kompakte common-mode spoler (23mm x 15,5mm x 24mm) er primært designet til nominelle DC-spændinger på op til 1.250VDC (630VAC), og de undertrykker effektivt støj i næste generation af

Gymnasier vil styrke AI i undervisningen

BranchenytWireless & data22. 04. 2026

I dag kan en gymnasieelev potentielt blive student med overfladisk viden og hjælp fra ChatGPT. De nye AI platforme rummer faldgruber for både fagligt stærke og svagere elever, som alle kan være i risiko for at få svækket deres læring, hvis AI bruges forkert. Men AI er også et vilkår, og derfor er 29

Robotstartup sikrer investering til teknologi, der kan inspicere farlige miljøer

Design & udvikling22. 04. 2026

En blød robot, der kan "vokse" ind i aflukkede rum og føre sensorer frem, hvor traditionelle inspektionsmetoder kommer til kort, lyder næsten umulig - men det er netop, hvad XiniX AI har udviklet. Virksomheden, som har base i Odense, har nu sikret sig en pre-seed-investering, der skal bringe

IDA: Erfaring gør danskere mere positive over for sundhedsteknologi

Design & udviklingWireless & data22. 04. 2026

En ny undersøgelse fra IDA viser, at danskere, der bruger en app eller sensor med forbindelse til deres læge, er 76 procent positive over for teknologier, der deler sundhedsdata med sundhedspersonale. Blandt de adspurgte uden kendskab er kun 28 procent positive. Derfor er der brug for at styrke

Upgrid A/S vil levere solceller og batteri-backups til erhverv og offentlige bygninger

AktueltBranchenytPower22. 04. 2026

Et stigende pres på elnettet og behovet for stabile, fleksible energiløsninger skaber efterspørgsel efter nye, kompetente aktører i markedet. Med lanceringen af Upgrid A/S går Jysk Elteknik A/S og Jesper Stilling nu sammen om at levere gennemtænkte og driftssikre energiløsninger til virksomheder og

Terma styrker space-divisionen

BranchenytDesign & udviklingTop22. 04. 2026

Terma styrker sin ledelse af space-divisionen med udnævnelsen af ​​Mats Warstedt som senior vicepræsident, hvilket understøtter virksomhedens ambition om at accelerere væksten og positionere forretningen til den næste fase. Space-markedet undergår en hurtig transformation, drevet af stigende

Fuldt booket: International Drone Show melder udsolgt på udstillerstande

AktueltDesign & udviklingEventsProduktion22. 04. 2026

International Drone Show finder sted den 3.-4. juni 2026 på HCA Airport i Odense og har i år udvidet fra 100 til 158 standpladser - som alle nu er reserveret. Dermed tegner årets udgave til at blive den største til dato. Årets konference er udvidet i både omfang og indhold for at afspejle den

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Elektronikmessen

    Få et fagligt forspring på Elektronikmessen

  • Elektronikmessen

    Oplev ASZ Electronics Solutions på Elektronikmessen 2026

  • Microchip Technology Inc.

    New Plug-In Timing Module Delivers Precise, Reliable Synchronization for Data Centers and 5G Networks to Meet the Demands of AI and Next-Generation Connectivity

  • Elektronikmessen

    Nye 3D-designs og trykt elektronik i fokus på Elektronikmessen

  • Elektronikmessen

    Mød Eurochannels på Elektronikmessen 2026

  • Microchip Technology Inc.

    Programmable Logic Redefined for Simpler, Smarter, Fully Integrated Designs

  • HIN A/S

    Fleksibel SMT-produktion i fokus: Oplev Essemtec FOX VDS T på Elektronikmessen

  • Elektronikmessen

    Besøg ODU Denmark på Elektronikmessen 2026

  • InnoFour

    Questa One Smart Verification Solution

  • Transfer Multisort Elektronik Sp. Z.o.o.

    RECOM RACPRO1-S industrial power supplies – small size, huge possibilities

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik