Webinar: Transporttest – vejen til god emballage

Transporttest

9. juni afholdes gratis webinar om transporttest af produktemballage.

Under transport udsættes emballage for mange ting i form af fugt, kulde, varme, tryk og fald – påvirkninger, som emballagen skal kunne modstå, uden der sker skade på produktet inden i. Det er vigtigt, at ens produkter transporteres sikkert frem til kunderne og i hel stand – hvad end modtageren bor i Danmark, Europa eller på den anden side af jorden. Men hvordan sikrer man sig, at produktemballagen er god nok, inden man sender produktet på jordomrejse? Det giver webinaret dig indblik i.

I webinaret stiller FORCE Technologys fagspecialister skarpt på transporttest af emballage og klæder deltagerne på til at træffe gode beslutninger om emballage, som sørger for, at produkterne kommer sikkert frem til kunderne.

Webinaret giver dig svar på:

  • Hvorfor lave transporttest?
  • Hvilke krav er der til transportemballage?
  • Hvilken transporttest skal man vælge?
  • Hvordan foregår transporttest i praksis?
  • Hvordan påvirker EU’s nye miljødirektiv valg af emballage?

Info: “Transporttest – vejen til god emballage”

Tidspunkt: onsdag 9. juni, kl. 9:00-10:00

Pris: gratis

Læs mere og tilmeld dig webinaret