RODAN Technologies modtager prisen “Succesvirksomhed 2025” for 2 år i træk.

Det er med stor glæde, at RODAN Technologies for anden gang i træk kan kalde sig en Succesvirksomhed.
I 2025 er virksomheden igen blandt de 1.000 danske virksomheder, som anerkendes for vedvarende vækst og stærke finansielle resultater over en periode på fem år.
Prisen Succesvirksomhed uddeles årligt af Spar Nord og BDO og er en hyldest til de virksomheder, som udviser evne til at fastholde og udvikle forretning i et konkurrencepræget marked.
Med mere end 300.000 aktive virksomheder i Danmark er det kun et fåtal, som opnår denne ære.
“Det betyder rigtig meget, at vi nu igen modtager Succesvirksomhed 2025,” siger Peter Rydell-Wehlenfeld, administrerende direktør hos RODAN Technologies. “At blive anerkendt to år i træk viser, at vores strategi, indsats og hold ikke kun skaber resultater, men også kontinuitet og stabilitet i vores udvikling.”
Den gentagne hæder ses som en markør for, at virksomheden ikke blot har haft et stærkt år, men evner at fastholde momentum over tid.
Peter Rydell-Wehlenfeld fremhæver medarbejdernes afgørende rolle:
“Vores hold, deres kompetencer, engagement og vilje til at forbedre sig dag for dag, er fundamentet for, at vi igen kan løfte denne pris.”
I forbindelse med kåringen fik RODAN besøg af Mathias Aarup Fogh fra Spar Nord, som kom forbi virksomhedens hovedkontor for at overrække prisen.