Med en samlet stærk indsats er vi nu blevet certificeret i ISO 14001 og samtidig re-certificeret i ISO 9001 efter et velgennemført certificeringsaudit forestået af VALCERT i dagene 17.-18.marts 2026. Resultatet er et klart bevis på en organisation, der arbejder struktureret, målrettet og med høj kvalitet i alle led.
Certificeringen er frugten af en længerevarende og dedikeret opgaveløsning fra QHC-afdelingen, kombineret med en imponerende virksomhedsbevidsthed og opbakning på tværs af hele organisationen. Det er netop denne fælles forståelse for kvalitet, miljø og compliance, der gør forskellen i praksis.
At RODAN nu også er certificeret inden for miljøledelse, markerer et væsentligt skridt i det planlagte compliance-løft og understreger vores ambition om at arbejde ansvarligt og systematisk– både nu og fremadrettet.
Denne milepæl er samtidig en stærk påmindelse om værdien af holdindsats. Det er gennem samarbejde, engagement og fælles retning, at vi lykkes. Sammen er RODAN en velfungerende og succesfuld virksomhed.
Vi står ikke ved målet – men vi har taget et vigtigt og solidt skridt videre på den rejse, vi er på.
Ledelsen RODAN.


