Microchip Technology Inc.

MC1383dk – Wi-Fi SDK with HomeKit Support

Microchip Wi-Fi® SDK med Apple HomeKit support på markedet

Microchip annoncerer et fuldt certificeret Wi-Fi® Software Development Kit (SDK) der understøtter Apple HomeKit. Denne SDK giver MFi licensholdere mulighed for hurtigt at skabe laveffekt designs på markedets første hardware kryptografiaktiverede Wi-Fi baserede udviklingskit til HomeKit.

Microchips Wi-Fi SDK kombinerer hardware kryptografi samlinger i CEC1702, en fuldfunktions ARM® Cortex®-M4 baseret mikrokontroller (MCU), med markedsdokumenteret WINC1510 laveffekts 802.11 b/g/n certificeret Wi-Fi modul. De hardware baserede sikkerhedsmotorer indenfor Wi-Fi HomeKit løsningen reducerer systemets beregningstider, hvilket igen resulterer i hurtig og brugervenlig slutbrugeroplevelse. Med den dramatisk reducerede eksekveringstid for HomeKit kommandoer såsom parring – parring på 0,95 sekunder og parverifikation på under en tiendedel af et sekund – accelereres systemreaktion for en problemfri brugeroplevelse såsom straksåbning af en hoveddør. Wi-Fi SDK’ens reducerede aktivitetstid medfører desuden lavere strømforbrug. Strømforbruget i Wi-Fi SDK under udførelse af kritiske kommandoer, såsom parring, er så lav at den er sammenlignelig med Bluetooth® low energy baserede systemer, samtidig med at den bevarer Wi-Fi løsningens forbedrede funktionalitet.

Wi-Fi SDK’en tilbyder også uovertrufne sikkerhedsfunktioner takket være dens hardware kryptografiaktiverede mikrokontroller. CEC1702, en laveffekt men kraftfuld programmerbar 32 bit MCU, tilbyder sikkerhedsfunktioner som sikker opstart, der giver udstyrsproducenter mulighed for at skabe en hardware baseret sikkerhedsrod til beskyttelse mod brud på sikkerheden. Udviklere kan også udnytte integrerede sikkerhedsfunktioner, såsom let anvendelig kryptering, autentikering, private og offentlige nøgler samt fleksibel kundeprogrammering, for at minimere applikationsrisici. Herudover har CEC1702 480 KB SRAM kode plus data, hvilket giver udviklere rigelig kodeplads til HomeKit protokollen og deres applikationsspecifikke kode.

Udviklere kan påbegynde deres applikationsdesign med det nye SecureIoT1702 udviklingskort, der inkluderer CEC1702 MCU, et kompakt serielt grafisk LCD display modul med høj kontrast, knapper og to udvidelses headere der er kompatible med MikroElektronika mikroBUS™ Expansion interfacet. Parret med et WINC1510 Wi-Fi click board™ og en separat tilgængelig MFi kreds, er et SecureIoT1702 kort med en Wi-Fi SDK de grundlæggende byggesten MFi licensholdere skal bruge for at skabe HomeKit applikationer.

  • SecureIoT1702 udviklingskortet er prissat til $99.99 stykket
  • CEC1702Q-B1-SX MCU og ATWINC1510 Wi-Fi modulet fås i produktionsvolumen

Wi-Fi SDK er kun tilgængelig for MFI licensholdere. For yderligere information om platformen eller anmodning om adgang til Wi-Fi SDK’en skal du kontakte applesupport@microchip.com for verifikation af din MFI licens.

MC1383dk – Electronic – Wi-Fi SDK with HomeKit support