XP Power annoncerer en serie af lavprofil, baseplate-kølede 160W AC/DC- strømforsyninger. Med fokus på køling sigter disse nye enheder på anvendelse i applikationer inden for blandt andet halvlederproduktion, industriel teknologi-, test- og måling, samt fabriksautomation og proceskontrol.
De nye ASB160 enheder er kompakte og komplette AC/DC-strømforsyninger, og de inkluderer støjfilter, AC-sikring og bulk-kondensator, hvilket gør dem velegnede til direkte printmontage i slutapplikationer, hvor de kan arbejde ved baseplate-temperaturer fra -40°C til +90°C.
ASB160 kan benyttes globalt som følge af det universelle input-spændingsområde fra 90 til 264VAC, og serien tilbydes med seks single-endede output DC outputspændinger på henholdsvis 12-, 15-, 24-, 36-, 48- og 54VDC.
Serien leveres i form af et baseplate-kølet ”full brick” modul, og dimensionerne er dermed kun 2,40” x 4,60” x 0,78”. Kombineret med effektivitets-niveauer på op til 93% er vejen banet for den højeste effekttæthed, der på nuværende tidspunkt er tilgængelig i denne type strømforsyninger. De robuste enheder vil også være velegnede til brug i forseglede kabinetter inklusiv ATEX-godkendt udstyr, da baseplate-kølingen eliminerer behov for forceret luft/blæserkøling.
ASB160 serien er tilgængelig gennem Digi-Key, Distrelec, Farnell, Mouser, RS Components, samt godkendte regionale distributører eller direkte fra XP Power.
XP Power Danmark
Tlf.: 43 42 38 33


