Efterhånden som Internet of Things (IoT) giver større konnektivitet til industrielle og hvidevareapplikationer samt driftsfunktioner til konnekterede biler, kræves der mikrocontrollere med højere ydelse for bedre realtidsstyring, samt for bedre HMI-applikationer. Microchip Technology Inc. Annoncerer i den forbindelse deres næste generations AVR® DA mikrokontroller familie (MCU’er) – deres første Functional Safety Ready AVR MCU-familie med Peripheral Touch Controller (PTC).
Microchips Functional Safety Ready betegnelse påføres enheder, der anvender de nyeste sikkerhedsfunktioner og understøttes af sikkerhedsmanualer, fejltilstande, effekter og diagnostisk analyse (FMEDA) rapporter, og i nogle tilfælde diagnostisk software – så der skal bruges mindre tid og ressourcer på at certificere sikkerheden i slutprodukter. AVR DA MCU-familien indeholder flere integrerede sikkerhedsfunktioner der sikrer robust drift – funktioner der sikrer en tilstrækkelig forsyningsspænding såsom power-on reset, brown-out detektor og spændingsniveaumonitor. Det cykliske redundans tjek (CRC) scan sikrer at applikationskoden i flash hukommelsen altid er valid. Ved at sikre kodeintegritet kan utilsigtet og potentiel usikker opførsel i applikationen undgås.
Microchips nye AVR DA MCU familie muliggør CPU hastigheder på 24 MHz henover det fulde forsyningsspændings område, hukommelsesdensitet på op til 128 KB flash, 16 KB SRAM og 512 bytes EEPROM, 12 bit differentiel ADC, 10 bit DAC, analoge komperatorer og zero cross detektorer. PTC muliggør kapacitive touch interface designs der understøtter knapper, slidere, hjul, touchpads, mindre touch skærme samt gestikstyring i en bred vifte af forbruger og industrielle produkter samt biler.
AVR DA MCU familien understøtter op til 46 selvkapacitans- og 529 gensidige kapacitiv-touch kanaler og har den nyeste generations PTC med Driven Shield+ og boost-mode teknologier, der sikrer forbedret støjimmunitet, vandtolerence, touch-følsomhed og responstid.
Desuden leverer AVR DA MCU-familien yderligere værdi til embeddede realtids-styringssystemer. Det integrerede event-styringssystem muliggør interperifer kommunikation uden at indblande CPU’en. Events er latency-frie og tabes aldrig, så der opnås forbedret forudsigelighed og realtidsydelse for pålidelige og sikre designs. Ved at reducere den tid CPU’en skal være aktiv, reduceres applikationens overordnede strømforbrug.
Den konfigurerbare logik enhed muliggør opsætning af logiske funktioner internt, så behovet for eksterne komponenter elimineres og pladsbehovet samt materialeomkostningerne reduceres. Med de nye avancerede analoge funktioner, såsom 12-bit differentiel ADC, kan AVR DA MCU familien måle signaler med små amplituder i støjende miljøer, hvilket gør dem velegnet til sensornode applikationer i krævende miljøer.
Blokdiagram: https://www.flickr.com/photos/microchiptechnology/49584047206
Microchip Nordic
Tlf.: 44 50 28 28