Leuze electronic fremviser sit produktprogram inden for sikkerhedsrelæer og sikkerhedsstyringer, der er udvidet med mere end 20 komponenter.
Med de nye sikkerhedsrelæer kan man løse mange mindre sikkerhedsopgaver. Fra overvågning af enkelte komponenter, som f.eks. nødstop eller sikkerhedskontakter, til integrering af optiske sensorer eller stilstandsovervågning af motorer.
Med de 22,5 mm brede huse har relæerne et kompakt design og optager ikke megen plads i styreskabet. Programmet omfatter også moduler med justerbar tidsforsinkelse og kontaktudvidelser. Med de nye sikkerhedsstyringer i produktfamilien MSI 400 tilbyder Leuze electronic ligeledes i et kompakt design på kun 45 mm både 24 indgange/udgange og et Ethernet-interface samt integreret industriel Ethernet-protokol som Profibus og Ethernet-IP. Sikkerhedsstyringerne egner sig såvel til sikker overvågning af simple sikkerhedsfunktioner som til varetagelse af mere komplekse sikkerhedsopgaver. Endvidere kan styringerne fleksibelt udvides til op til 116 sikkerhedsindgange og 56 sikkerhedsudgange. Med programmerings-softwaren MSI.designer kan projektplanlæggeren let konfigurere enhver applikation i sikkerhedskredsen. Til den logiske programmering har man et omfattende bibliotek på op til 40 certificerede funktionsblokke til rådighed. Op til 300 af disse kan frit integreres per projekt ved hjælp af ”drag and drop”.
Leuze electronic Scandinavia ApS
Tlf.: 48 17 32 00