Udbydere af IoT-løsninger behøver derfor ikke længere at starte fra bunden, men kan nu bygge oven på basis IoT-platform og dermed reducere udviklingsomkostninger og få produkter hurtigere på markedet. Develco Products udvikler trådløse IoT-produkter, og det er disse enheder, som giganten Ayla Networks har valgt at satse på. Ayla og Develco Products skaber sammen en basisplatform for IoT-løsninger, der primært er rette mod udbydere af smart home og intelligent energistyring services.
Aylas IoT-platform understøttes af Develco Products’ Squid.link Gateway, som er en modulopbygget alt-i-en løsning, der kan sammenkoble forskellige IoT-produkter på tværs af mærke og trådløse protokoller.
IoT gateways er et vigtigt alternativ til at installere Wi-Fi eller andre trådløse netværks-protokoller på hver enkelt IoT-enhed. Gateways muliggør, at mange forskellige, lavenergi eller batteridrevne IoT enheder/ sensorer kan koble sig op på denne centrale enhed og benytte gatewayens hardware teknologi til at etablere og styre de trådløse netværk.
Både Ayla og Develco Products’ IoT teknologier er ekstremt fleksible og skalerbare. Ayla integrerer cloud-to-cloud systemer, herunder flere stemme-styrede tjenester (eksempelvis Amazon Alexa), og servicerer cloud-løsninger i både Europa, Nordamerika og Kina. Develco Products’ Ayla-understøttede gateway kan effektivt skaleres fra få enheder op til milioner af enheder. Gatewayen kan derfor tilpasses til fremtidige behov, når de opstår.
Da Aylas IoT cloud allerede understøtter Amazons Web Services (AWS) cloud infrastruktur, vil forbundne enheder på Develco Products’ Ayla-understøttede gateway ligeledes bruge AWS og dermed automatisk drage fordel af cloudens tilgængelighed, stærke sikkerhed og globale rækkevidde.
Ayla Networks hjælper med at simplificere kompleksiteten af Internet of Things (IoT), og gør dermed producenterne i stand til at koble deres produkter til smart forbundne systemer. Ayla er medlem af Amazon Web Services (AWS) partner netværk, så alle forbudne enheder på Aylas IoT cloud får alle fordelene af AWS infrastrukturen.
Få mere information på http://www.develcoproducts.com