Nohau Solutions har indgået et nyt partnerskab med FOSSA. Herved kan Nohau hjælpe nordiske produktvirksomheder med at håndtere softwarerelaterede sikkerheds- og compliance-risici og navigere i de lovgivningsmæssige krav, som er under konstant udvikling.
Fossas løsning giver virksomheder bedre muligheder for at forstå, hvad deres software indeholder, identificerer og håndterer sårbarheder samt få kontrol over open source-licensforpligtelser gennem hele produktets livscyklus. Fossa adskiller sig fra andre løsninger ved at kunne scanne kildekode, binær kode og containere samt importere tredjeparts SBOM’s. Stort set alle relevante programmeringssprog understøttes ligesom værktøjet kan integrere med en lang række applikationer, som benyttes i den daglige software-udviklingsproces.
Gennem partnerskabet bliver Fossas løsninger til SBOM-håndtering, open source-licensoverholdelse og sårbarhedshåndtering en del af Nohaus tilbud på det nordiske marked. Kombineret med Nohaus ekspertise inden for sikkerhed, compliance og softwareudvikling kan løsningerne hjælpe virksomheder med at håndtere risici i software-forsyningskæden.
Disse muligheder bliver stadig vigtigere med EU’s Cyber Resilience Act (CRA), som øger fokus på softwaretransparens og sårbarhedshåndtering gennem hele produktets livscyklus.


