Af Jakob Bring Truelsen, adm. dir, Punktum dk
Internettet føles for de fleste danskere som en naturlov. Vi forventer, at det altid er der, og at det altid er åbent. Inden for den seneste tid har mediebilledet dog været præget af historier, der udfordrer denne selvfølge. Vi ser i øjeblikket, hvordan Vladimir Putin og det russiske styre intensiverer arbejdet med at isolere det russiske folk fra det globale netværk – en strategi, vi også har set udfoldet med brutal teknisk præcision i Iran.
Disse hændelser er en del af et af de mest dystre eksperimenter i moderne tid: Forsøget på at klippe forbindelsen mellem et helt folk og resten af planeten. Det er fortællingen om den store “kill switch”, og det er en advarsel om, at det digitale rum kan gøres til et fængsel, hvis infrastrukturen falder i de forkerte hænder.
Det tekniske fundament for isolation
Selve måden, isolationen bliver gennemført på, er en teknisk bedrift af den mest dystopiske slags. Det, vi ser i Rusland lige nu, minder på mange måder om Irans “National Information Network”. Det handler om at opbygge en statskontrolleret kopi af internettet, hvor myndighederne ejer alle ind- og udgange.
I Rusland har man længe talt om det “suveræne internet” (RuNet). Formålet er at skabe en infrastruktur, der kan fungere uafhængigt af det globale DNS-system og de internationale knudepunkter. Når protesterne tager til, eller når styret ønsker at kontrollere narativet i en krigssituation, kan de isolere landet ved at kappe de internationale forbindelser.
De interne tjenester, såsom banker og statslige platforme, kører videre på det lukkede netværk. Det skaber en surrealistisk virkelighed for borgerne. Man kan betale sine regninger og bruge statens apps, men man kan ikke tilgå uafhængige nyhedsmedier eller uploade videoer til resten af verden. Denne form for digital isolationisme minder os om, at internettets åbenhed kun eksisterer, så længe de fysiske kabler og routere får lov til at tale sammen på tværs af grænser. Det digitale jerntæppe er i dag en teknisk realitet.
Kampen om adgangen til viden
Denne udvikling ændrer vores forståelse af cybersikkerhed og menneskerettigheder fundamentalt. Det handler ikke længere kun om at beskytte sig mod hackere, der vil stjæle kreditkort oplysninger. Det handler om at sikre adgang til information som en grundlæggende livsnerve i et moderne samfund.
I både Rusland og Iran ser vi i disse år, hvordan kampen om internettet udvikler sig til et teknologisk våbenkapløb. Borgere bruger avancerede VPN-forbindelser, krypterede beskedtjenester og i stigende grad satellitbaseret internet som Starlink for at bryde gennem muren. Hver gang styret lukker et teknisk hul, finder de digitale frihedskæmpere et nyt. Denne katten-efter-musen-leg viser, at indsatsen er intet mindre end retten til at have en stemme i den globale offentlighed.
Hvorfor er dette relevant for det danske internet?
Som direktør for Punktum dk ser jeg historierne fra Rusland og Iran som en konstant påmindelse om, hvorfor en robust og uafhængig infrastruktur er afgørende for et frit samfund. Selvom vi i Danmark befinder os i en helt anden politisk virkelighed, illustrerer disse nedlukninger sårbarheden i det globale DNS-system (Domain Name System).
DNS er internettets telefonbog. Hvis en stat får absolut kontrol over, hvilke domænenavne der kan findes, og hvilke der skal slettes, forsvinder selve fundamentet for en åben digital tilstedeværelse. Derfor arbejder vi i Danmark målrettet på at sikre, at vores nationale infrastruktur er decentraliseret og modstandsdygtig. Det danske .dk-domænerum skal altid forblive en åben port til verden, som ingen enkelt instans – hverken politisk eller kommerciel – bare kan vælge at lukke.
Fremvæksten af “Splinternettet”
Geopolitisk fører hændelserne i øst til en dyb splittelse i den måde, verden tænker internet på. Vi ser fremvæksten af det, man kalder “splinternet”. Her forsøger autoritære regimer at skabe deres egne, lukkede digitale økosystemer for at undgå demokratiske strømninger og vestlig indflydelse.
Denne udvikling udfordrer den oprindelige vision om ét samlet, globalt netværk, som internettets pionerer drømte om i 1970’erne. One World – One Internet.
I dag er internettet i høj grad blevet en kampplads for stormagter, hvor kontrol over data, kabler og domæner er de nye landegrænser. Den russiske og iranske model fungerer desværre som inspirationskilde for andre stater, der ser digital kontrol som nøglen til at bevare magten i en hyper-opkoblet verden.
At værne om internettets sjæl
Kampen for det frie internet er derfor også en kamp for internettets sjæl. Teknologien er aldrig neutral; den tager farve efter det samfund, den lever i. Når vi ser mod 2026, står det klart, at digital modstandskraft kræver mere end bare god kode. Det kræver politisk vilje og internationale alliancer, der insisterer på, at adgang til det globale netværk er en fundamental ret.
Vi skal beskytte de åbne standarder og de uafhængige registre, der gør det umuligt for en enkelt magthaver at eje sandheden. Historien om de russiske og iranske “kill switches” er en advarsel til os alle om, at frihed ikke er noget, man får foræret én gang for alle. Den skal kodes, forsvares og opdateres hver eneste dag.
Når vi i Danmark navigerer i denne nye geopolitiske virkelighed, sker det med bevidstheden om, at vores digitale tryghed hænger uløseligt sammen med resten af verden. Ved at styrke det danske domænerum og sikre en gennemsigtig forvaltning viser vi vejen for en model, hvor teknisk sikkerhed og demokratiske værdier går hånd i hånd. Vi skal være det modbillede til isolationismen, der beviser, at et samfund bliver stærkere, når information flyder frit, og når borgerne ejer deres egen digitale identitet.
Det handler i sidste ende om at sikre, at ingen nogensinde kan slukke for lyset i det danske digitale hus, uanset hvor meget det stormer i den store verden.
Kontakt: Jakob Bring Truelsen, administrerende direktør, Punktum dk, mail: jbt@punktum.dk
