Denne korte artikel forklarer, hvordan Bitcoin afhænger af blockchains, og hvordan en blockchain har mange andre mulige applikationer. Det er værd at se på en blockchains underliggende principper og nogle af de nye applikationer, der egner sig til dette delte værdisystem
Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 8 – 2024 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)
Af Mark Patrick, teknisk direktør, Mouser Electronics
En blockchain giver den underliggende og grundlæggende ”shared ledger”-teknologi – altså en konsensusbaseret delt platform over geografiske områder og teknologiske platforme – til udveksling af kryptovalutaer og transaktioner. Da Bitcoin-kryptovalutaen først blev lanceret i 2009, fik blockchain-konceptet stor opmærksomhed. Siden har Bitcoin gennemlevet mange op- og nedture med mediedækning af, hvordan formuer er blevet skabt – og mistet. Over tid er teknologien bag den uregulerede valuta falmet noget.
Denne korte artikel forklarer, hvordan Bitcoin afhænger af blockchains, og hvordan en blockchain har mange andre mulige applikationer. Det er værd at se på en blockchains underliggende principper og nogle af de nye applikationer, der egner sig til dette delte værdisystem.
Bitcoins og kryptovalutaer
Der går sjældent en uge, uden at medierne nævner de finansielle bekymringer omkring kryptovalutaer. Bitcoin blev i 2009 lanceret som den første kryptovaluta, og den etablerede sig som protokol for et peer-to-peer elektronisk kontantsystem baseret på en offentligt distribueret shared ledger-metode, som blev kaldt for Blockchain. I de tidlige år blev Bitcoin og Blockchain set som mere eller mindre det samme. Efter den indledende interesse begyndte andre kryptovalutaer at dukke op. Over tid har flere svindelnumre og scams plaget kryptovalutaerne i en sådan grad, at de generelt får meget blandede modtagelser. Hvor visse finansielle institutioner har accepteret deres brug, har andre forbudt dem.
Selv om accept af kryptovalutaer er et kompliceret dilemma for de finansielle regulatoriske myndigheder, så er den underliggende teknologi bag blockchains offentligt distribuerede netværk af kryptografiske noder anset som værende forsynet med en lang række fordele for mange andre applikationer.
Forbundne blokke
En blockchain består af en sammenkædet liste af blokke, der hver især indeholder en liste af transaktioner. Hver transaktion er verificeret og grupperet i en blok (block) af netværksdeltagere, som kaldes noder. Disse noder konkurrerer så om at løse en kompleks matematisk opgave. Den første node, der løser opgaven bliver belønnet med retten til at tilføje endnu en block i kæden. Denne proces kaldes ”mining” og sikrer netværket, da hver block, som bliver tilføjet kæden (chain), gør det endnu mere vanskeligt at ændre foregående blocks.
Det er derfor stort set umuligt at ændre en chain, når en block er blevet tilføjet, og det gør en blockchain til en utroligt sikker måde at lagre data på. Det skyldes, at hver block indeholder en unik digital signatur (kaldet en hash). Hashen for hver block er baseret på dens indhold og inkluderer hashen fra en chains foregående block. Forsøg på at ændre data i en block betyder, at en hash for en given block også vil ændres, hvad der gør det ret tydeligt for resten af netværket, at der er blevet pillet ved data.
Et af de mest værdsatte aspekter ved blockchain er, at det er decentraliseret, så ingen enkelt virksomhed eller myndighed kontrollerer netværket. I stedet er blockchain styret af et netværk af noder, der hver især har deres kopi af den samlede blockchain. Denne tilgang gør netværket ekstremt robust over for både censur og svindel, da der ikke eksisterer noget enkelt følsomt punkt, som kunne være et mål for et cyberangreb.
Konsortier
En anden betydelig udvikling inden for blockchain-teknologien er den øgede brug af private blockchains, ofte kaldet konsortier eller enterprise-blockchains. Organisationer vedligeholder og styrer disse blockchains, der ikke er åbne og decentraliserede ligesom de offentlige blockchains. Private blockchains bliver ofte brugt til specifikke forretningsformål som supply chain management, hvor deltagere ønsker at bevare en delt registrering af transaktioner og data foruden en fortsat styring af den aktuelle blockchain og dens data. Konsensuskonceptet er blevet udbredt til shared ledgers, der kun bliver opdateret, når en transaktion er blevet valideret af alle deltagere i den givne blockchain.
I visse applikationer har skalérbarheden begrænset udbredelsen af blockchains, hvor især offentlige blockchains har skullet hjælpe med at håndtere et stadigt større antal transaktioner. Der findes dog teknikker, der kan opdele blockchain-netværk i mindre og mere håndterlige dele for at imødegå constraints som følge af skalérbarheden.
Sikkerhed er endnu en udfordring for blockchains. I takt med at blockchain-netværk er vokset i popularitet og indeholder værdi, er de blevet mere attraktive mål for cyberangreb. Denne potentielle svaghed har ført til en øget fokus på sikkerhedsmæssige modforhold som kryptografiske algoritmer, sikkerhedsprotokoller og udvikling af nye løsninger, der skal sikre blockchain-netværk, som såkaldte hardware-wallets og multisignatur-wallets.
Potentielle brugercases for blockchain
Mens kryptovalutaernes rolle kun langsomt vinder global udbredelse, er der dog ingen tvivl om anvendeligheden af blockchains til en række kommercielle applikationer. For organisationer, der sammen udfører forretningstransaktioner, repræsenterer blockchains en anvendelig teknologi, der vil booste forretningseffektiviteten og ydelsen af driften. De potentielle muligheder for blockchains dækker supply chains, global logistik, finansielle services som internationale betalinger, lokale og centrale myndighedsopgaver og endog detailhandelen.
Ud over kryptovalutaer er den finansielle servicesektor tiltrukket af blockchains til internationale betalinger med regulatorisk kompatibilitet, strømlinede kommercielle finansløsninger og forhindring af svindel. Blockchains kan også bruges til at forhindre hvidvaskning af penge gennem at sikre transaktionerne og ved at identificere såvel kunder som de relevante juridiske myndigheder.
I takt med at elektroniske healthcare-applikationer griber om sig, øges behovet for beskyttelse af fortrolige patientdata også. Monitering af livstegn af wearables spiller en stadigt større rolle i vurderingen af en patients eller brugers overordnede helbred og – gennem AI-algoritmer – kan man holde øje med tidlige tegn på alvorlige trusler mod helbredet. Blockchain repræsenterer en ideel teknologi til automatisering af sikker lagring af personligt identificérbare data fra wearables. Blockchain kan også forbinde isolerede siloer af patienthelbredsdata fra hospitalers journalkartoteker, helsecentre, tandlæger, optikere og flere andre for at give læger og behandlere et mere blandet billede af en persons faktiske helbred.
Globale supply chains består almindeligvis af multiple kommercielle partnere, shippingfirmaer og transportmetoder på tværs af domænerne. Eksemplerne inkluderer alt lige fra frisk frugt til råolietransporter, hvor sidstnævnte er en værdifuld last, der ofte skifter hænder, eller bliver solgt i mindre kvanta undervejs på rejsen. Blockchains tilbyder muligheden for at registrere ejeren, den aftalte værdi og anden relevant information for hvert skridt af lastens rejse.
Blockchain: Uendelige muligheder
Siden sin introduktion er blockchain-teknologien kommet et godt stykke, og indflydelsen på industrier og applikationer fortsætter med at vokse. Udviklingen af nye løsninger til håndtering af problemerne med skalérbarhed og sikkerhed vil uden tvivl spille en vigtig rolle for blockchain-teknologiens fremtidige succes. Men teknologiens evne til at danne decentraliserede og sikre digitale platforme får nu alligevel blockchain til at ligne en lovende fremtidig model.
