IoT netværksudviklere søger en let måde at implementere en sikker mobil forbindelse i deres design applikationer, men mødes af designkompleksitet og høje udviklingsomkostninger. For at give netværksdesignere med behov for den ultimative lokationsfleksibilitet, lavt strømforbrug og enkel udrulning en løsning, annoncerer Microchip Technology Inc. AVR-IoT Cellular Mini Development Board baseret på AVR128DB48 8-bit mikrocontrolleren (MCU). Denne løsning leverer en robust platform til opbygning af sensorer og aktuator noder på 5G narrowband IoT netværk.
AVR-IoT Cellular Mini Development Board er et kort med en lille form faktor, som gør den ideel til udviklere, der ønsker at forbinde IoT enheder til et tilgængeligt 5G netværk. Det er en essentiel funktion for enheder der er mobile, eller placeret i fjerne områder, med begrænset adgang til Long Range (LoRa®) netværk eller andre Low Power Wide Area Network (LPWAN) løsninger.
Kunder kan udnytte AVR128DB48 8 bit MCU familiens lette design og fleksibilitet, herunder sikkerhed med Microchips ATECC608 CryptoAuthentication™ enhed. ATECC608 enheden kan gennem Microchips IoT Provisioning Tool let konfigureres til de fleste større cloud service leverandører.
AVR-IoT Cellular Mini Development Board leveres prækonfigureret til at sende data fra interne lys- og temperatursensorer til skyen, der kan tilgås gennem Microchips sandbox portal. Sandbox portalen giver kunder evnen til fra en fjernlokation at tracke og overvåge deres enhed i realtid.
Denne funktionalitet dækker applikationsnøglekravene i mange industrier, såsom landbrug, industri og energiforsyning samt forbrugersegmenter såsom godstransport, alarmsystemer, bygningsautomatisering og fjernovervågning.
For at give udviklere en endnu lettere, mere effektiv og kosteffektiv løsning til at forbinde IoT enheder til 5G med AVR128DB48 MCU’en, samarbejder Microchip med Sequans om inklusion af deres Monarch 2 GM02S single-chip radio med 5G LTE-M og narrowband IoT. Microchip samarbejder også med Truphone for at levere SIM kort der tilbyder pålidelig mobildækning over hele verden.
Brugere kan på Microchip sandbox siden finde en vejledning om hvordan de kommer i gang og forbinder til AVR-IoT Cellular Mini Development Board.
Microchip Nordic
Tlf.: 44 85 59 10