3D-printede komponenter fra Igus har i dag den samme slidstyrke og levetid som de originale støbte eller fræsede komponenter. Nu går Igus et skridt videre og gør printede komponenter intelligente. Produceret af filamentprint, advarer de mod overbelastning og rapporterer deres vedligeholdelseskrav. Den specielle funktion: for første gang er sensorer “printet direkte” i komponenterne. Herved har de ikke bare ekstremt korte leveringstider og lave omkostninger, men rummer også nyttige industri 4.0 funktioner.
– Vi har nu opnået et virkeligt gennembrud med smart 3D printede lejer. Herved er forudsigelig vedligeholdelse også muligt på specialdele på en økonomisk måde. Længe inden et svigt, informerer den intelligente 3D printede komponent om et kommende behov for udskiftning. Den kan også registrere overbelastning og stoppe applikationen omgående og forebygge yderligere skade på lejepositionen og resten af systemet, siger Tom Krause, Leder af Additiv Produktion hos Igus.
Igus har produceret intelligente slidstærke komponenter til energikæder, glidelejer og lineærføringer siden 2016. I starten blev glidelejer produceret af iglidur I3 ved lasersintering og intelligensen blev efterfølgende introduceret i et nyt produktionstrin. Men i dette tilfælde, er produktionen af intelligente specialdele i små mængder både kompleks og kostbar, da downstream arbejdstrin er designet meget specifikt for respektive komponent. Brug af en ny proces tillader igus udviklerne at producere disse intelligente slidstærke komponenter i et enkelt arbejdstrin. Der er ikke behov for yderligere procestrin og intelligente specialdele kan produceres økonomisk fra 5 arbejdsdage. Sensorlaget påføres på de dele af komponenten der er udsat for belastning. Slidstærke komponenter med integrerede sensorer produceres ved multi-materiale print. Komponenterne produceres af iglidur I150 eller iglidur I180 filamenter og et specielt udviklet elektriske ledende 3D printmateriale der hæfter fint med tribo-filament.
Aktuelt er der to mulige anvendelser: hvis det elektrisk ledende materiale er anbragt mellem lagene der er udsat for slitage, kan det advare mod overbelastning. Hvis belastningen ændres, ændres den elektriske modstand tilsvarende. Maskinen kan stoppes og yderligere skade forebygges. For at fastlægge belastningsgrænser, skal lejerne kalibreres.. Hvis, på den anden side, ledersporet er indeholdt i glidefladen, kan slitagen måles via den ændrede modstand. Forudsigelig vedligeholdelse er mulig med den 3D printede komponent. De smøre- og vedligeholdelsesfri tribo-komponenter angiver når der er behov for udskiftning, undgår system-nedetid og tillader planlægning af vedligeholdelse på forhånd. Hvis de 3D printede komponenter også anvendes i forserie trin, leverer de indhentede data for slitage eller belastning yderligere information om levetiden for de respektive komponenter eller den planlagte applikation i serien. Det gør det nemmere at tilpasse og optimere udviklingsprocessen.
For alle interesserede tilbyder igus individuelle virtuelle guidede rundvisninger på https://www.igus.eu/info/3d-printing-fair?L=en