VMware, en førende pioner inden for cloud-løsninger, lancerer nu fire store nyheder til cloud: Cloud Foundation 3.5; et styrket partnerskab med IBM; en udvidelse af VMware Cloud på AWS; samt en styrkelse af partnernetværket.
“Mange organisationer oplever udfordringer med at udnytte det fulde potentiale af deres cloud-strategi. Der er særligt udfordringer med at flytte virksomhedskritiske systemer og følsomme data i stor skala til clouden,” siger Lars-Bo Klausen, Country Manager for VMware Danmark, og fortsætter: “De nyheder, vi nu offentliggør, hjælper vores kunder med overgangen til en ‘cloud-first’-strategi.”
VMware foretager i disse år massive investeringer i løsninger, der kan håndtere flere cloud-miljøer og øge potentialet i hybride cloud-løsninger. Det gælder i alt lige fra virksomheders datacentre til tjenester, der omfatter slutbrugeren:
- VMware lancerer Cloud Foundation 3.5, der giver kunderne flere integrationsmuligheder, ny støtte til Kubernetes platformen og innovative opdateringer af infrastruktur og managementportefølje. VMware Cloud Foundation er den hurtigste måde for kunderne at opbygge et integreret hybrid cloud-miljø. Det gøres ved, at Cloud Foundation leverer et omfattende sæt af software-definerede tjenester for bl.a. belastning, lagring, netværk, sikkerhed og cloud management. For mere information, læs pressemeddelelse på engelsk
- Desuden lancerer virksomheden et styrket partnerskab med IBM for yderligere at kunne hjælpe kunderne med at udnytte fordelene ved hybride clouds og lettere kunne håndtere belastninger, der kører på VMware’s IBM Cloud-platform. For mere information, læs pressemeddelelse på engelsk
- Yderligere udvidelse af VMware Cloud på AWS i Europa og USA samt nye opdateringer, der sikrer at kunderne bedre kan beskytte og sikre programmer og virtuelle desktops. VMware Cloud på AWS vil også få en bedre recovery-håndtering (Disaster-Recovery-as-a-Service) og dermed en bedre beskyttelse af lagringskrævende belastninger. Samtidig reduceres både kompleksiteten og omkostningerne. For mere information, læs pressemeddelelse på engelsk
- En stribe partnernyheder, herunder flere nye VMware Cloud verificerede partnere og flere nye VMware validerede designs (VDD), som gør det muligt for partnerne at distribuere og drive VMware Cloud infrastruktur til mange forskellige anvendelsesområder. Partnerne kan nu også hurtigere opnå status som VMware Cloud verificeret. For mere information, læs pressemeddelelse på engelsk