Steve Roberts’ AC/DC Book of Knowledge udkommer akkurat tidsnok til electronica 2018. Det er ikke uden stolthed, den tekniske direktør for Recom deler sin omfattende viden om elektronik med studerende og praktikere fra hele kloden, og besøgende i Hal A5/210 på electronica 2018 vil blive tilbudt et eksemplar.
Recom er ikke kun en anerkendt producent af DC/DC-konvertere – virksomhedens sortiment omfatter også et bredt udvalg af AC/DC-produkter fra 1 til 960 W. Selvom den kumulerede viden i disse AC/DC-produkter i nogle tilfælde tåler sammenligning med den i DC/DC-produkter, kan den i andre tilfælde være ganske forskellig.
Den ny enkeltudgivelse Recom AC/DC-Grønspættebogen (engelsk titel: The AC/DC Book of Knowledge) udkommer som en ganske naturlig opfølger til DC/DC-Grønspættebogen. Forfatter af begge værker er Steve Roberts, der fortæller, at “DC/DC-Grønspættebogen blev så godt modtaget i industrien og universitetsmiljøet, at jeg følte mig forpligtet til at skrive en tilsvarende AC/DC-bog. Tilsammen dækker de to bøger nu en række af de grundlæggende emner inden for udvikling af strømforsyninger.”
Den ny AC/DC-bog rummer 12 tekniske kapitler dækkende lineære AC/DC-forsyninger, apparent, reaktiv og aktiv effekt, vekselstrømsteori, valg af aktive og passive vekselspændingskomponenter, PFC-teknikker og en masse andre godbidder. Emnerne er udvalgt, så de ikke overlapper med kapitlerne i DC/DC-bogen, og på den måde underbygger de hinanden fremfor at være repetitive. Siden førsteudgaven i december 2014 er RECOM’s DC/DC-Grønspættebog blevet købt eller downloadet i over 15 000 eksemplarer på verdensplan. Den trykte udgave kan købes på Digi-Key og Chip1Stop.
Den tilsvarende AC/DC Book of Knowledge vil ligeledes blive stillet til rådighed på Recom’s internetsted uden beregning: http://www.recom-power.com/bok.