Den 1. november får Hillerød en ny virksomhed med internationalt bagland, når Roxtec Denmark ApS flytter fra Allerød til mere moderne lokaler på Huginsvej 3 i Hillerød. Virksomheden er i vækst og med flytningen tilpasser virksomheden sig sin organisation og logistik. Det sker for også fremover at sikre kunderne høj faglig indsigt og kundeservice.
– Vi glæder os meget til at flytte til Hillerød, for vi har været imponeret over de muligheder, der er her, fortæller Johnny Frederiksen, Adm. direktør Roxtec Denmark ApS.
Virksomheden kommer med vind i sejlene. Der er således ansat tre nye medarbejdere i år, mens en fremover skal arbejde med den internationale forretningsudvikling i Roxtec International AB. Målet er at kunne fortsætte væksten til gavn for kunder, virksomheden og nu også Hillerød.

