Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt holdt sit løfte og fremlagde regeringens udspil til ny ordning for landvindmøller inden sommerferien. Den skal afløse den eksisterende ordning, som udløber 21. februar 2018. Ministeren vil gerne have konkurrence mellem sol, landvind og havvind, men konkurrencen bliver ineffektiv og kommer til at foregå på ulige vilkår. Udbygningen bliver dyrere end nødvendigt på grund af udbudsmetoden; Danmark kommer til at gå enegang i Europa med en risikabel model; den finansielle ramme beskæres til et niveau, der kommer til at ligge langt under, hvad staten udbetaler i partistøtte om året; og det danske marked for vindmøller vil blive reduceret med to tredjedele – selv hvis vindmøllerne skulle vinde hele udbudspuljen, lyder kritikken fra Danmarks Vindmølleforening.
– Danmarks Vindmølleforening deler helhjertet ministerens ønske om en markedsbaseret tilgang til den fremtidige udbygning med energi i Danmark, men regeringens forslag har i bedste fald karakter af kortvarig og risikabel beskæftigelsesterapi til en dansk vindmøllebranche, der alt for længe har været udfordret af både landspolitisk og lokalpolitisk usikkerhed, siger Christian Kjær, direktør for Danmarks Vindmølleforening.
– Vedtages forslaget som fremsat, vil markedet for nye vindmøller blive reduceret til ukendelighed. Ingen vil påbegynde nye projekter, som kan tage over fem år at planlægge, når ingen ved, hvad der kommer til at ske på den anden side af 2019. På en måde, er vi tilbage til situationen som den så ud for halvandet år siden, og da så det ikke lovende ud, fortsætter Christian Kjær.
Partistøtten overstiger støtten til vedvarende energi
Regeringen foreslår en tidsbegrænset model, hvor solceller, landvindmøller og kystnære havmøller gennem udbud i 2018 og i 2019 konkurrerer om at levere vedvarende energi inden for en finansiel ramme på 1,3 mia. kr., der udbetales som faste tillæg til elprisen over 20 år. Med andre ord regner regeringen med at bruge 65 mio. kr. årligt på udbygningen med de tre teknologier. Til sammenligning udbetalte staten 109 mio. kr i partistøtte til Folketingets partier i 2016, mens den yder et årligt tilskud på 4,3 milliarder kr. til togdrift i Danmark.
– Solcellerne gør det fantastisk godt, men vi frygter ikke konkurrencen. Både landvind og de kystnære havmøller vil klare sig glimrende, hvis konkurrencen ellers er effektiv og fair. Det vil den ikke være med regeringens model. Velfungerende teknologineutrale udbud forudsætter et rimeligt volumen, en rimelig tidshorisont og at der er ens rammevilkår for de teknologier, der deltager i udbuddet. Ingen af delene er sikret med regeringens udspil, ifølge Christian Kjær.
Næsten umulige rammer for fair og effektiv konkurrence
Mængden af vedvarende energi vil afhænge af størrelsen på buddene. Jo lavere bud, jo mere energi eller kapacitet vil der blive opstillet. Danmarks Vindmølleforening har beregnet, at regeringens finansielle ramme svarer til 140 MW vindkraft over de to år, forudsat at vind byder ind til den samme pris på 12,89 øre/kWh som vinderbuddet i det første danske udbud for solceller sidste år. Til sammenligning blev der i 2015 og 2016 opstillet mere end 450 MW landmøller og indgået aftale om opstilling af 350 MW kystnære møller.
– Uanset hvor buddene ender vil det blive en udfordring at skabe effektiv konkurrence på et marked bestående af tre forskellige teknologier, når den samlede årlige økonomiske ramme for investering i kraftværkerne er skåret ned til langt mindre end partistøtten til Folketingets partier. Et så lille volumen fordelt over to udbud er ikke tilstrækkelig til at understøtte en industri og velfungerende konkurrence i markedet for opstilling af vindmøller ret længe. Forslaget kan således på sigt føre til en afvikling af en hel dansk industri for opstilling af vindmøller og paradoksalt nok øge omkostningerne for vindenergien i Danmark pga. manglede konkurrence,” siger Christian Kjær.
Europæisk enegang
I regeringens model tildeles vinderne af en budrunde et fast pristillæg og ikke en fast afregningspris, som det kendes fra de succesfulde budrunder for kystnære møller og Kriegers Flak havmøllepark sidste år.
– Med regeringens forslag om faste pristillæg styrer vi mod dansk enegang i Europa. Dertil kommer, at et fast pristillæg vil medføre, at den danske stat vil skulle betale mere i støtte til vedvarende energi og over en længere periode, end hvis man anvendte fastpriskontrakter, som vi kender dem fra de danske havmølleudbud, og som det er tilfældet i en lang række andre europæiske lande. Regeringen risikerer at forpligte staten til at udbetale støtte i perioder med høje elpriser, hvor støtte ikke er nødvendig. Det vil fordyre den danske udbygning med vedvarende energi unødigt og betyde, at der vil blive udbygget mindre kapacitet indenfor den økonomiske ramme, siger Christian Kjær.
Udspillet fra regeringen har været ventet gennem længere tid, da de nuværende rammevilkår for investering i landmøller udløber allerede i februar 2018. Regeringen planlægger at indbyde de øvrige politiske partier til forhandlinger efter sommerferien.
