VMware har netop introduceret en bred vifte af netværks- og sikkerhedsinnovationer, som er vigtige milepæle for virksomhedens vision om det virtuelle Cloud-netværk.
Med de nye lanceringer konsoliderer VMware, hvad der er markedets eneste komplette softwaredefinerede netværk og sikkerhedsstack til multi-cloud.
VMware NSX Advanced Load Balancer er blevet styrket med nye og forbedrede netværks- og sikkerhedsanalysefunktioner, der leveres ved hjælp af VMware vRealize Network Insight 5.0 og NSX Intelligence. Desuden er der lanceret yderligere forbedringer til VMware SD-WAN fra VeloCloud, branchens eneste storskala Cloud-netværksløsning.
Samlet kan VMware takket være disse nye løsninger levere en Cloud-oplevelse, der strækker sig fra Edge over private datacentre til offentlige Clouds, inklusive fuldautomatisk installation af datacentrets workloads på tværs af alle typer infrastruktur. En sådan smidighed kan kun opnås ved automatisering af alle netværkstjenester, hvilket kræver, at alle switches, routing, sikkerheds- og loadbalancerings-tjenester defineres software-mæssigt, styres centralt og køres distribueret på standard x86-servere.
VMwares softwaredefinerede netværksløsninger er indtil videre installeret hos 13.000 kunder, bl.a. i 88 af virksomhederne på Fortune 100-listen og i otte af de ti største telekommunikationsvirksomheder. Over 150.000 lokale kontorer hos disse virksomheder nås ved hjælp af VMware SD-WAN fra VeloCloud. VMwares cloud-servicenetværk reducerer i gennemsnit virksomheders anlægsomkostninger med 59 procent og deres driftsomkostninger med 55 procent.
– VMware kan nu sikre en automatiseret, softwaredefineret netværksarkitektur overalt i virksomheder. VMware er førende inden for næste generation af softwaredefinerede netværk og sikkerhed og leverer en konsistent netværksforbindelse i fuld skala med indbygget sikkerhed for apps, data og brugere, uanset hvor de befinder sig. Vi udvider denne virtuelle infrastruktur til at dække både offentlige og private Clouds såvel som hele netværket. Ydermed sikrer vores avancerede analysefunktioner den synlighed og mulighed for fejlfinding, der er nødvendig for at gøre virtuelle Cloud-netværk let at bruge, siger Tom Gillis, senior vice president og general manager for VMwares forretningsenhed for netværk og sikkerhed.
For mere information om VMware NSX Advanced Load Balancer, VMware SD-WAN af VeloCloud og VMware NSX-T, læs den fulde pressemeddelelse (på engelsk).