Develco har ansat Dennis Bundgaard Andersen som ny tekniker i projektafdelingen. I konstruktivt samarbejde med ingeniørerne skal Dennis udvikle og teste hardware og software produkter og generelt bidrage til den optimale kvalitet og dokumentation i udvikling af nye produkter.
Dennis Bundgaard Andersen har en uddannelse som IT Teknolog med speciale i elektronik og en Professionsbachelor i Innovation og Entrepreneurship fra Erhvervsakademi Aarhus. Under sin uddannelse var Dennis Bundgaard Andersen i praktik hos Wild Detect, hvor han arbejdede med en kommunikationsplatform til det intelligente fugleskræmsel Bird Alert, og hos Avanced Nonwowen, hvor han transformerede fibermåtter af genbrugsmaterialer til 3D biokompositter til konstruktion af møbler.