3 Skandinavien fortæller, at Morten Christiansen er udnævnt til CEO for 3 Skandinavien fra 1. juni 2018. Som CEO for 3 Skandinavien skal Morten Christiansen drive udviklingen af 3 i Danmark og Sverige. Morten Christiansen forbliver CEO for 3 Danmark, og Johan Johansson fortsætter som CEO for 3 Sverige.
Morten Christiansen afløser Peder Ramel, som siden 1. marts 2007 har været CEO for 3 Skandinavien. Peder Ramel forsætter som bestyrelsesmedlem i 3 Skandinavien.
Morten Christiansen er uddannet cand.merc. fra CBS. Inden Morten Christiansen blev CEO for 3 Danmark i 2005, var han COO i teleselskabet Orange fra 2002-2005 og CEO i mediebureauet Carat fra 1992-2001.