Junis tal for salget af halvledere i Europa viser en stærk stigning målt i år-for-år. De euuropæiske salgstal for juni 2017 nåede 3,165 mia. USD, hvilket er en stigning på 18,3% sammenlignet med samme periode året før, ifølge European Semiconductor Industry Association (ESIA) rapoprten baseret på de seneste WSTS-data. Globalt var halvledersalget i juni 2017 på 32,642 mia. USD, hvad der er en stigning på 2,0% i forhold til maj og 23,7% højere en juni, 2016.
Halvårstallet for de europæiske halvledersalg viser en slid vækst for 2017, idet året-til-dato salgetfor første halvdel af 2017 udviste en stigning på 14,6% i forhold til samme periode året før. Det underbygger også de forventninger til allokering, som blandt andre MSC (EBV) pegede på i sidste uges nyhedsbreve på elektronikfokus.dk.
Det er især et stærkt behov for diskrete komponenter, optoelektronik MOS-mikrokomponenter, og memories, der har bidraget til den store vækst. Salget af applikationsspecifikke komponenter steg også betydeligt i juni, og især IC-kort og automotive applikationer trak markedet.
Vekselkurserne har fortsat en vis indflydelse på de europæiske salgstal, men målt i euro var halvledersalget 2,880 mia. € i 2017, hvad der var en stigning på 0,1% i forhold til maj og 21,5% i forhold til juni året før.