Recom udvider sin serie R-78B med ny indbygget 2-A-strømforsyning. Disse switch-mode-konvertere udmærker sig ved virkningsgrader på op til 96 % uden varmedræn. Serie R-78Bxx-2.0 giver en effekttæthed på op til 17,5 W/cm³ i et SIP3-chassis på kun 11,5×8,5×17,5 mm.
Switch-mode-konverterne i serie R-78Bxx-2.0 kan med fordel erstatte lineære regulatorer 78xx og er benkompatible med de lineære regulatorer i TO-220-pakkerne. Serien byder på en bred vifte af udgangsspændinger lige fra 1,2 til 15 V= og indgangsspændinger op til 32 V=. En virkningsgrad på 96 % betyder, at ganske lidt energi går tabt i form af varme. Switch-mode-konverterne leverer en effekt på op til 30 W i hele temperaturintervallet -40…+70 °C uden behov for varmedræn, hvilket billiggør monteringen og sparer plads. Snæver regulering af udgangen sikrer en stabil udgangsspænding ved pludselige ændringer i indgangsspændingen, så forstyrrelser begrænses til et minimum. L-udgaven med 90°-ben muliggør vandret montering af konverterne på steder, hvor komponenthøjden er kritisk. De er beskyttet mod kortslutning. Til specifikationerne for denne alsidige konverterserie hører lave rippel- og støjstrømme samt en indgangsstrøm på 50 mA ved kortslutning. Alle moduler er certificerede iht. IEC/EN 62368-1 og EN 55022, og som sædvanlig leveres de med RECOMs 3-årige producentgaranti. Vareprøver kan bestilles gennem RECOMs sædvanlige distributionskanaler.
Recom Power GmbH
info@recom-power.com