På den internationale bilmesse i Genève 2018 præsenterede Goodyear de seneste fremskridt med deres intelligente dækprototype, et komplet dækinformationssystem med dæk, sensorer og cloud-baserede algoritmer, der alle arbejder sammen for at kommunikere i realtid med flådeoperatørerne via en mobil app.
Da ”shared mobility” bliver stadig mere populært, vil vi se antallet af kørte kilometer pr. køretøj stige betragteligt i årene fremover. For operatører af deleflåder er proaktiv håndtering af problemer med dækservice afgørende for både kundeoplevelsen og forretningsmodellen.
Goodyears intelligente dækprototype giver mulighed for kontinuerlig kontakt og datadeling i realtime og dermed optimal udnyttelse af dækkene, så der opnås en mere sikker og økonomisk transportløsning og maksimal driftstid.
Sensorerne i Goodyears intelligente dæk leveres sammen med køretøjet og tredjepartsoplysninger data i realtime til Goodyears patentbeskyttede algoritmer. Takket være disse algoritmer opdateres og deles information om dækkets ID og tilstand – bl.a. slitage, temperatur og dæktryk – kontinuerligt med flådeoperatørerne.
Oplysninger om dækkets performance og nedslidning giver et signal i realtime om, hvornår et dæk behøver service for at forlænge dets levetid, om brændstoføkonomien og om dækkets køreegenskaber. Denne form for proaktiv vedligeholdelse giver flådeoperatørerne mulighed for præcist at registrere og løse serviceproblemer med dækkene, inden de opstår.
Video – Goodyears intelligente dækprototype
For yderligere oplysninger om Goodyear og virksomhedens produkter, se http://www.goodyear.eu