Texim er igen i 2016 kommet ud med et yderst tilfredsstillende resultat for Norden.
– Med en vækst på over 22 %, er der igen tale om et All-Time High resultat. Tilvæksten har været speciel høj i den Embedded afdeling, hvor man har oplevet en næsten 40 % stigning. Også de to andre afdelinger Component og Wireless har haft en positiv fremgang, fortæller Jeff Iversen Mankvard, Texim Nordiske chef.
Ud over dette er det lykkedes at styrke salgsstyrken med Vagn Olsen, der kommer med en solid baggrund i både embedded (Kontron), samt wireless(Tellabs)
– 2016 har været et konsoliderings år for Texim Nordic, hvor fokus dels har været at sikre og bibeholde den nuværende forretning, forsat at øge fokus imod Embedded løsninger, samt en forøgelse af salgstyrken. Generelt har vi oplevet et ønske om hurtigere leveringstid fra kundernes side, hvor den typisk i 2015 var otte uger, er den faldet til fire uger i løbet af 2016. Selv om der er positive forventninger til 2017 forudses der også visse udfordringer hvor blandt andet stigende efterspørgelse på DRAM (DDR4), samt kraftige stigninger i pris/levering på mindre LCD glas, forventes at være en flaskehals for en forsat vækst på det Embedded marked. Omvendt er det Wireless marked heldigvis i kraftig vækst og for tiden opleves der ikke stigende priser/levering, nærmest tværtimod, fortæller Jeff Mankvard.
Forventningerne til 2017 er derfor høje hos Texim, hvor ikke mindst deltagelse i to store messer (Embedded World, Marts Nürnberg og EOT-17, Oktober Herning) forventes at ville bidrage til den øgede vækst.
Texim Nordic har også øget fokus på det svenske marked, hvilket forventes at bidrage positivt.

