Inden for de sidste to måneder har ingeniør- og udviklingsvirksomheden Dansk IngeniørService A/S (DIS) etableret nye selskaber og åbnet afdelinger i engelske Lowestoft og London samt i spanske Barcelona, og nu har virksomheden netop åbnet en ny afdeling i forskerparken Alsion i Sønderborg.
– Åbning af fire afdelinger på to måneder er et meget godt udtryk for vores ambitiøse vækststrategi med et ønske om at være internationalt og lokalt repræsenteret, så vi kan komme tættere på kunderne. Med vores nye afdeling i Sønderborg ser vi frem til at møde de sønderjyske kunder mere lokalt, siger Michael Gadeberg, direktør og partner hos DIS.
Daglig leder af den nye afdeling i Sønderborg bliver Sam Dehdar. Sam har en M.Sc. i Applied Mechanics fra Aarhus Universitet og har tidligere været ansat hos Mærsk Olie som Strukturel Specialist.
DIS Sønderborg, adresse:
Alsion 2
6400 Sønderborg
87 38 74 50