Når 50.000 gæster mødes langt inde i en skov til fem dage med musik og fest, er det et krav, at den digitale infrastruktur fungerer. Smukfest har derfor sikret sig en stabil netværksløsning, der er så hurtig og effektiv, at alle gæster og medarbejdere kan surfe, chatte, læse musikprogram og være på de sociale medier samtidig uden at bekymre sig om oppetid og performance.
Skanderborg bygger i samarbejde med Nianet et it-netværk svarende til en mellemstor dansk kommune. Netværket sikrer crowd management, elektronisk betaling i alle boder og gratis wi-fi til alle gæster. Med 1.200 forbundne enheder fordelt over Skanderborg Festivals tre lokationer leverer Nianet højhastigheds fibernetforbindelser og forbinder de omkring 36.000 daglige gæster og 16.000 medhjælpere, musikere og handlende med sociale medier, festival apps, boder og musikprogram.
Høj driftssikkerhed og stabilt og redundans er afgørende for at forbinde Smukfests tre lokationer ’Bøgeskoven’, ’KærligHeden’ og det nye campingområde ’Skovlunden’. Netværksløsningen baseres på et netværk af fiber, der sikrer dækning til alle handelsområder, scener, overvågningskameraer og campingområder. Nianets løsning med sort fiber leverer redundante og ekstra sikre forbindelser mellem festivalens fjerne lokationer og giver festivalen adgang til en fysisk infrastruktur, hvor Smukfests egne it-folk selv kan styre forbindelserne med fuld kontrol og rådighed over netværket.