Danske Thomas Lausten har overtaget roret som CEO for den tyske overvågningsproducent Mobotix – en rolle, som han blev udpeget til allerede i slutningen af marts i år. Thomas Lausten bliver en del af Mobotix’ direktion, der også tæller Dr. Oliver Gabel (CTO), Dr. Tristan Haage (CSO) og Klaus Kiener (CFO).
Thomas Lausten kommer med erfaring fra både store og mellemstore virksomheder. Han har tidligere været Global Sales Director ved Siemens samt nordisk direktør for ADI Global Distribution. Thomas Lausten har også siddet som Vice President i EMEA, hvor han bidrog til Milestone Systems-succesen. Takket være hans tidligere markedserfaring har Thomas Lausten derfor godt kendskab til Mobotix.