Med et lille flertal har briterne stemt for en exit fra EU, men selv om medierne i tiden op til valget har truttet i dommedagsbasunerne i tilfælde af et “leave EU”, så er beslutningen nok ikke så drastisk eller dramatisk endda. Logisk nok er den største frygt, hvordan det vil påvirke dansk industri, men det giver nok god mening at sige “ro på”.
Det er jo ikke sådan, at Storbritannien sejler væk og forsvinder, og en praktisk udgang fra EU vil blive en langvarig affære. Briterne holder nok heller ikke op med at spise, lade sig transportere, se TV, bruge computere eller tale i mobiltelefon. Så markedet forsvinder ikke ud i det blå. Og briterne forbliver uden tvivl i både NATO og de internationale efterretnings- og politisamarbejder. Vi må heller ikke glemme, at eftertidens værste recession i 2008 – 2010 trods alt kun fjernede ni procent af den samlede, globale markedsværdi. Og på positivsiden rokker Brexit-udfaldet ved den centraleuropæiske magtperfektion, som blandt andet har trukket en række dårligt gennemtænkte regler og regulativer ned over ikke mindst elektronikindustrien.
Briternes “nej” bør ikke på nogen logisk måde påvirke dansk elektronikindustri på en negativ måde, men der vil uundgåeligt opstå kurshysteri og en rutschebanetur for pundet i forhold til euroen. Storbritannien er fortsat et vigtigt marked for dansk industri, men slet ikke så betydningsfuldt som andre af vores nabolande.
Derfor er der god grund til at sige “ro på” nok engang og arbejde ufortrødent videre, mens Europa genovervejer den fælles europæiske model. Ja, et vist fælles europæisk fodslag er udmærket – ikke mindst med varernes fri bevægelighed over grænsen. Og så kan man jo tænke over, om en model, der løbende opdeler europæiske nationer i nogenlunde lige store blokke, ligner en velfungerende model?
Måske kan briternes “no thanks” til den nuværende EU-model give anledning til, at vi alle overvejer, om ikke det enklere og mindre regulerede europæiske fællesmarked måske kunne skabe en højere gad af enighed i de forskellige befolkninger. Og lad os så tro på, at vi kan opretholde de fornuftige væksttal i både dansk og europæisk industri – og opretholde den sunde fornuft i det hele taget. Det ville briterne nok også sætte pris på…