Eaton

Eaton udvider sortimentet af markedsførende 93PM UPS

Eaton udvider 93PM-serien af trefasede UPS-anlæg (nødstrømsforsyninger) med et større effektområde fra 30 til 500 kVA. Eaton 93PM er designet til at opretholde en stabil, uafbrudt og ren strømforsyning og er målrettet anvendelsesområder i datacentre og til it- og erhvervsapplikationer.

”Det udvidede sortiment er en reaktion på et skift i industriens efterspørgsel efter flere effektmuligheder og en modulær tilgang til strømstyring i datacentre, som giver kunder mulighed for at reducere energiomkostninger og øge deres systemfleksibilitet,” udtaler Tom Bøjland, Project Sales Manager hos Eaton. ”UPS-markedet har bevæget sig væk fra sin traditionelle tilgang med store UPS-anlæg mod et modulært, skalerbart design, hvor kunden kan vælge nøjagtigt, hvilken effektklassifikation der er behov for fra dag ét, og trinvist forøge den i takt med virksomhedens behov.”

Med 93PM’s modulære design kan UPS-kapaciteten altid forøges ved ganske enkelt at føje strømmoduler til den eksisterende UPS. Kapaciteten kan forøges i spring af 50 kVA, mens der fortsat er komplet bypass-kapacitet fra dag ét.

93PM-serien er designet til at holde kritisk infrastruktur kørende hele tiden – med 100 % oppetid. 93PM har en række funktioner, der sikrer, at kritiske applikationer er så robuste som muligt, herunder: Hot Sync, Eatons patenterede teknologi til belastningsdeling mellem UPS’er, som eliminerer et vilkårligt fejlpunkt i et UPS-system i paralleldrift, og ABM (Advanced Battery Management), som giver mulighed for intelligent opladning og forøger batterilevetiden.

93PM-sortimentet er bygget på førende teknologier for at være mere effektivt med mulighed for effektivitetsniveauer på op til 97 % i dobbeltkonverteringstilstand. Udskiftning af en ældre generations UPS med 93PM vil være betalt tilbage inden for 2-3 år. To nøgleteknologier til endnu større energibesparelser og hurtigere tilbagebetalingstid er tilgængelige til 93PM. Energy Saver System (ESS), som er den hurtigst reagerende af de tilgængelige energibesparende arkitekturer, kan nå et effektivitetsniveau på op til 99 % og VMMS (Variable Module Management System), som bidrager til at opnå optimal effektivitet ved dobbeltkonvertering, selv når UPS-belastningsniveauer er lave.

Styring af 93PM foregår via en LCD touch-skærm, der viser vigtige statusoplysninger i både grafiske og numeriske formater. Den understøtter også Eatons IPM-software (Intelligent Power Manager), der bruges til at overvåge og styre UPS’en som en integreret del af el- og it-infrastrukturen.