XP Powerhar fået nyt hovedkvarter i Nordamerika med åbningen af Silicon Valley Innovation Center (SVIC) i San Jose, Californien. Med de knapt 8.000m² i nyeste tilsnit har XP Power nu mulighed for med korte leveringstider at integrere forskning og teknologisk udvikling, skræddersyet konstruktion til kundespecifikke behov, pilotproduktion, lagerlogistik samt service og support – alt sammen under ét tag.
Innovationscentret giver mulighed for korte udviklingsforløb, så XP Power effektivt kan levere løsninger af høj kvalitet. Virksomheden går efter at levere den rigtige løsning i første hug med hjælp fra et teknisk team, der har bred erfaring med design og industrielle løsninger indenfor halvlederteknik, sundhedssektoren, forsvaret og industrielle sektorer.
Anlægget omfatter et Reliability Lab, der tester pålideligheden med en række metoder herunder flere muligheder som Highly Accelerated Life Test (HALT), Highly Accelerated Stress Screen (HASS) og miljøkamre, hvilket understreger, i hvor høj grad der satses på pålidelighed og driftssikkerhed. Et plasmakammer med ætsningsfunktion er især velegnet til systemvalidering af halvlederproduktionsudstyr, og med et anekoisk EMC-kammer på 3 m som supplement til det eksisterende udstyr til test af EMC-kompatibilitet bliver udviklingstiden endnu kortere. Det nye center har et testudviklingsteam, der udarbejder skræddersyet testudstyr til særlige strømomformerløsninger og således sikrer, at produkterne opfylder de hårdeste krav til funktion og kvalitet.