Udvikling og produktion af elektronik er underlagt nogle helt andre forhold end for blot fem år siden. Ikke mindst den geopolitiske situation har fuldstændigt ændret fokus på skalérbarheden af elektronikproduktion til forsvaret og en lynhurtig omstilling fra produktudvikling til fuld produktion
Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 11 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)
Af Rolf Sylvester-Hvid, EOT, Herning
Når man oplever, at selv Enhedslisten kræver, at vores forsvar skal styrkes, så ved man, at noget ikke er helt godt i verden. Det er nu godt 3½ år siden, at Putins Rusland angreb Ukraine, men kampene hænger fortsat fast i de tre østligste provinser i Ukraine – samt selvfølgelig på Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. Det mest skræmmende er ikke, at Rusland fortsætter krigen i Ukraine efter et tab af over en million russiske mænd, men at der er ved at bliver opbygget en militær reserve, som man kan frygte vil blive sat ind mod et NATO-land.
– Der er sket noget meget ubehageligt med de trafikregler, det internationale samfund følger. Når både Rusland og Trump-USA taler om territoriale udvidelser, så ligner det overgreb på Folkeretten. Men begge dele bryder den etablerede samfundsorden, og hvor Rusland nok med alle midler prøver at nedkæmpe den vestlige verden, vil USA omvendt prøve at fastholde det kendte billede – om end med andre midler end de metoder, som vi i Europa hidtil har været vant til, indleder Flemming Splidsboel, der er seniorforsker hos DIIS, konferenceprogrammet under EOT.
Han påpeger, at sanktionspakkerne virker mod Rusland, men omvendt har det russiske – tør vi sige det – diktatur en større økonomisk modstandskraft trods de 19 europæiske tiltag, end man indledningsvis nok havde regnet med. Der er desværre også penge i at indføre europæiske varer bagom sanktionerne, og det får aktører i mere tvivlsomme lande til at omgå sanktionerne. Det skal vi være bevidste om i Europa – også inden for elektronikindustrien – så vi holder styr på vores supply chain. Vestlig teknologi må selvfølgelig ikke bidrage til den russiske krigsindsats.
– Vi er i færd med at ændre mange af vores strukturer til en favorisering af egne teknologier og egen produktion. Det betyder blandt andet, at EU-udbud ikke kommer i spil som tidligere, men i stedet vil lokale, vestlige aktører blive favoriseret i mange forskellige industrier. Det er på sin vis ikke nyt, for EU har allerede haft sine forbehold i forhold til Kina, men vores hjemlige produktion vil uden tvivl få endnu flere opgaver. Vi skal også lette vejen for startup-virksomheder, så gode idéer hurtigt kan forvandles til produktion i stor skala, vurderer Flemming Splidsboel.
Vi må ikke glemme, at Europa i Asien har gode venner i Sydkorea, Japan og på Taiwan, og specielt med henblik på Kinas sabelraslen i øst har de vestligt orienterede lande i Fjernøsten fundet sammen, men Trump er faktisk ved at ødelægge det fællesskab gennem sin afskrivning af den etablerede internationale orden, så Sydkorea i stigende grad nærmer sig Kina. Flemming Splidsboel ser faktisk Trump som en større trussel mod den etablerede verdensorden end både Kina og Rusland. Hvor de sidstnævnte så at sige vil ”ommøblere huset”, er Trump i gang med at smadre huset …
Mobilitet i produktionen
– Det er ikke første gang i nyere tid, at verden er blevet vendt på hovedet. Det er trods alt kun fem år siden, at covid-19 lagde hele det globale samfund ned, og det krævede nogle meget hurtige ændringer af alt inden for elektronikken. Det kom fuldstændigt bag på os, men det interessante var, at forbruget af elektronikprodukter steg eksplosivt, og så måtte den globale produktion følge med – også trods de barrierer, som covid-19 medførte. Vi har lært af covid-19, og på sin vis står vi i dagens geopolitiske miljø med en tilsvarende radikal ændring af elektronikproduktionen. Vi kan ikke længere frit flytte varer mellem øst og vest, og med Trumps toldpolitik står vi over for en besynderlig situation, indleder Bo Lybæk, direktør for GPV, under en paneldebat med Rasmus Bisgaard, forretningschef for Nvidia, og Pascal Bornet, der er AI- og automationsekspert med en række bogudgivelser i bagagen.
Hvor covid-19 førte til en desperat mangel på komponenter og følgende redesign af en lang række elektronikprodukter mod alternative centrale komponenter, har Trump og Putin givet tilsvarende ændringer, men af helt andre årsager. Ifølge Bo Lybæk er der i dag kinesiske producenter, som bevidst designer amerikanske komponenter ud af deres konstruktioner på grund af toldmurene. Men også europæiske designs bliver ændret for at omgå toldsatser og andre restriktioner på verdensmarkedet. Produkterne migrerer nu med markederne, ikke som følge af forbrugernes ændrede mønstre, men på grund af regulatoriske krav.
Netop EU’s regulering af markedsmekanismerne er Europas helt store akilleshæl. Både Kina og USA spytter trecifrede milliardbeløb – i dollars – i udvikling og produktion af nye chips, men EU allokerer slet ikke de samme beløb til komponentindustrien. Europæiske komponentkoncerner adskiller sig fra de amerikanske og asiatiske ved, at de ofte er tudsegamle. Infineon udspringer af Siemens, NXP af Philips og STMicroelectronics af SGS- og Thomson-firmaerne. Men de repræsenterer de få i en verden, hvor USA måske har flere hundrede halvlederproducenter og Asien endnu flere.
– AI ændrer billedet af den globale udvikling og produktion, for i mange startups kan man let anvende AI til produktudvikling og dermed også som genvej til de endelige produkter. Så det giver et stort behov for chips, vurderer Rasmus Bisgaard.
Bo Lybæk tilføjer, at man tidligere fuldstændigt blindt designede de amerikanske chips ind i hvad som helst, men med den sværere adgang til amerikanske komponenter bør man måske overveje lokale alternativer. Også som følge af det trusselsbillede, der blev belyst under Flemming Splidsboels foregående indlæg, gør en ændring af udviklings-, produktions- og supply chain-forløbet til en nødvendighed.
Effektelektronikkens roller i et nyt Europa
Frede Blaabjerg fra Aalborg Universitet behøver nok ikke nogen nærmere introduktion for folk, som arbejder med effektelektronik. Men kender man ham ikke, kan vi oplyse, at hans indflydelse på udviklingen af effektelektronikken på europæisk plan er af afgørende betydning. Derfor er det spændende at høre hans mening om, hvordan Europas energiforsyning og brug af effektelektronik ændrer sig i en omskiftelig verden. Han vurderer på baggrund af en undersøgelse fra IRENA verdens overgang fra fossile brændstoffer til elektrisk forsyning. Fra 2020 til 2050 vil energiforsyningen skifte fra ca. 40 procent fossil forsyning og 20 procent el over til fire procent fossilt og 50 procent el. En omstilling til eldrift inden for mange sektorer vil potentielt kunne sænke energiforbruget på grund af en højere effektivitet – hvis det da ikke lige var, fordi det globale energiforbrug bare vokser og vokser. Men selv om vi må forvente en fordobling af energiforbruget fra 2020 til 2050, vil sol, vind og lagring af disse kunne levere over 60 procent af energibehovet over de kommende rundt regnet 25 år.
– Der er ingen tvivl om, at elektronikken og især effektkomponenterne har haft en afgørende rolle i overgangen til elektrisk styring af alle dele i samfundet. Transistoren, triacen, tyristoren og flere andre komponenter har givet kvantespring fremad, og der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil opleve nye komponenttyper og -teknologier, som vil få en afgørende betydning for, at vi kan opnå den samfundsstruktur, vi ønsker os – og som ikke altid er lige forudsigelig, siger Frede Blaabjerg.
Han nævner datacentrene, som man nok ikke for et årti eller to siden så som nævneværdige dele af energiforsyningen. Men med streaming af dit og dat er datalagring og -flytning en langt større faktor inden for energi end eksempelvis flytrafikken. Og da man typisk i datacentre skal omforme energi fra 10kVAC-forsyningen ned til spændinger under 1VDC, som dagens processorer har brug for, skal konverteringen foregå med et absolut minimum af tab, og det udfordrer i høj grad fremtidens komponentteknologier.
– De bæredygtige energikilder er også afhængige af effektelektronikken. Prisen pr. genereret kWh er styrtdykket over en kort årrække til ca. 25 procent af udgangspunktet, og ikke mindst solenergi er blevet markant billigere at generere. Europa er trods alle gode intentioner ikke lige så hurtig til at overgå til en øget energieffektivitet som Kina. Det skyldes, at Kina følger femårsplaner defineret af ingeniører og teknikere. Hvis målene af disse planer ikke bliver opfyldt, kigger man på, hvordan man kan ændre eller forbedre teknologierne. I Europa har vi nærmere en politisk styret regulering, hvilket ikke er nær så effektivt, når det drejer sig om transformationen til bæredygtige løsninger og højeffektive teknologier, konstaterer Frede Blaabjerg.
Han er skeptisk over for en række af de modeller, vi følger i dagens samfund. Selv om den elektriske infrastruktur på mange måder giver mening, er elbilerne fortsat en faktor, der er svær at definere. Fortsætter væksten inden for elbiler med de nuværende materialer til bygning af bilerne, skal vi om 25 år bruge 42 gange så meget litium, som vi anvender i dag – samt ufattelige mængder af kobolt. De mængder kan nok blive svære at finde, så måske bør fokus flyttes mod P2X med brintbaseret flydende brændstof, højeffektive vindgeneratorer, og en anden anvendelse af materialer, teknologier og ikke mindst komponenter vil være af afgørende betydning for en velfungerende fremtidig verden …
Billedtekster:
1: Ifølge Flemming Splidsboel fra DIIS er der sket noget meget ubehageligt med de trafikregler, det internationale samfund følger. Vi bliver nødt til at reparere vores verden gennem teknologi, produktion – samt en god portion is i maven.
2: Bo Lybæk, direktør for GPV (midt-venstre), under en paneldebat med Rasmus Bisgaard, forretningschef for Nvidia (tv.), og Pascal Bornet (midt-højre), der er AI- og automationsekspert med en række bogudgivelser i bagagen, i debat om den globale produktion, supply chain og AI i automationsmiljøet modereret af Clement Kjersgaard (th.).
3: – Vi vil i fremtiden opdage nye komponenttyper og -teknologier, som vil få en afgørende betydning for, at vi kan opnå den samfundsstruktur, vi ønsker os – og som ikke altid er lige forudsigelig, siger Frede Blaabjerg, professor i effektelektronik på AAU.
