Man kan jo godt forstå Elon Musk og hans valg af Li-Ion batterier til elbiler. I Teslas spæde start stod han med en Lotus sportsvogn (hvor lav vægt altid har været en prioritet) – og den ville han prøve at gøre til en elektrisk sportsvogn. Elon Musk havde adgang til Li-Ion batterier fra computere, og ved at koble tilpas mange af disse PC-batterier sammen fik han skabt en fungerende – og hurtig – sportsvogn med en samlet ydelse, der lå ret tæt på det benzindrevne udgangspunkt. Og, hey presto, Tesla var født som småserieproducent af små sjove elbiler – og verden var begejstret.
Desværre er Tesla-koncernen – og koncernens biler – vokset, og resten af bilindustrien er fulgt med. Men der er jo ikke et uudtømmeligt lager af ubrugte PC-batterier – og heller ikke litium- ligesom den elektriske infrastruktur nok vil være jævnt svær at realisere med dagens teknologi. Det er et grelt eksempel på, hvor en græsrodsidé bliver til en ”standard” uden, at nogen ansvarlige tænker konsekvenserne af ideen til ende. Lige nu består batterier til elbiler af litium, som er en knap ressource og på alle måder miljøskadelig at udvinde og reducere til LiOH, og en hvisken i øret siger, at der skal op mod 80kg nikkel – fra Rusland – til et stort Li-Ion bilbatteri. Lidt kobolt fra minerne i afrikanske såkaldt demokratiske stater skal der også til. Men, bevares, de har jo børn, som passer ned i koboltminernes snævre gange. Og de skal jo ikke have løn, uddannelse eller arbejdssikkerhed…
Men derfor er ideen bag elbiler nu slet ikke tosset – og nok den eneste vej frem. Så mens vi venter på udvikling brændselscellerne og power-to-X løsningerne, så kunne vi måske overveje de ”næstbedste” materialer til konventionelle elbiler. Batterier baseret på natrium er ikke lige så effektive som Li-Ion typerne – og heller ikke helt lige så lette. Men til gengæld er havet propfuldt af natrium, som jo kan udvindes parallelt med power-to-X omstillingen. Og aluminium er betydeligt mere tilgængeligt end kobber, hvilket kan bidrage til infrastrukturen bag de mange ladere, vi får bruge for. Tabene bliver større, men aluminium kan faktisk også udvindes af havvand.
Problemet er, at hverken politikere eller forbrugere helt har det fornødne helikopterblik til at overskue konsekvenserne af stemmefiskeri og forbrugsmønstre. Derfor må det jo være op til ingeniører, udviklingsfolk, de tekniske industrier og rådgivere at vejlede samfundet, så vi ikke gør ondt værre eller teknologisk får malet os op i et hjørne. Man skal ikke være bekymret for de næstbedste løsninger. Er man bare tæt nok toppen på alle felter, så er man nok også kommet frem til den bedste løsning samlet set.
RSH