Brancheorganisationen, Semiconductor Industry Association (SIA), har i samarbejde med Boston Consulting Group (BCG) netop udgivet en rapport om den globale supply-chain for halvledere. Rapporten forventer, at USA vil tredoble sin indenlandske halvlederproduktionskapacitet fra 2022 – da CHIPS and Science Act (CHIPS) blev vedtaget – til 2032. Den forventede vækst på 203% er den største forventede procentvise stigning i verden over tid nogensinde.
Undersøgelsen, med titlen “Emerging Resilience in the Semiconductor Supply Chain”, forudser også, at USA vil øge sin andel af avanceret logik (under 10nm) til 28 % af den globale kapacitet i 2032. Desuden vil USA stå for over en fjerdedel (28 %) af de samlede globale kapitaludgifter (capex) fra 2024-2032, kun overgået af Taiwan (31 %). Uden CHIPS-loven ville USA ifølge rapporten kun have erobret 9% af det globale marked i 2032.
Mens rapporten konstaterer, at investeringer fra industrien – hjulpet af CHIPS-incitamenter – er på vej til at puste nyt liv i halvlederproduktionen i Amerika og forstærke de amerikanske chip supply-chains, men rapporten identificerer også politiske handlinger, der yderligere vil styrke forsyningen, understøtte R&D og chipdesign, øge arbejdsstyrken i halvlederbranchen og sikre, at CHIPS leverer maksimale fordele i forhold til USAs økonomiske og nationale sikkerhed.
Rapporten analyserer også de igangværende bestræbelser i andre lande for at stimulere chipproduktion og innovation og det kritiske ved at sikre chipvirksomheder har åben adgang til blandt andet globale kunder og leverandører.
– Effektiv politik, såsom CHIPS og Science Act, ansporer til flere investeringer i den amerikanske halvlederindustri. Disse investeringer vil hjælpe Amerika med at vokse sin andel af global halvlederproduktion og innovation, hvilket fremmer økonomisk vækst og teknologisk konkurrenceevne. Fortsat og udvidet samarbejde mellem myndigheder og industri vil hjælpe med at sikre, at vi bygger videre på dette momentum og fortsætter vores næste skridt fremad, siger Rich Templeton, bestyrelsesformand hos Texas Instruments og SIA bestyrelsesformand.
Amerikas verdensledende forventede stigning på 203% i fab-kapacitet fra 2022 til 2032 står i skærende kontrast til den beskedne stigning på 11 % fra det foregående årti (2012-2022), der rangerede USA sidst blandt alle større chip-producerende regioner, ifølge SIA/BCG-rapporten.
Den amerikanske andel af verdens chipproduktionskapacitet vil stige fra 10 % i 2022 – da CHIPS and Science Act blev vedtaget – til 14 % i 2032, hvilket er første gang i årtier, at USA har øget sit indenlandske halvlederproduktions-footprint i forhold til resten af verdenen. I mangel af CHIPS-loven ville den amerikanske andel omvendt være faldet yderligere til 8% i 2032, ifølge rapporten.
CHIPS-lovens produktionsincitamenter har udløst betydelige annoncerede investeringer i USA. Faktisk har virksomheder i halvlederøkosystemet annonceret mere end 80 nye projekter på tværs af 25 amerikanske stater – i alt næsten 450 milliarder dollars i private investeringer – siden CHIPS-loven blev indført. Disse annoncerede projekter vil skabe mere end 56.000 job i halvlederøkosystemet og understøtte hundredtusindvis af yderligere amerikanske job i hele den amerikanske økonomi.