Toshiba Electronics Europe GmbH sampler nu TB9104FTG, en gate-driver IC designet til styring af DC-børstemotorer med høje strømtræk. Applikationer omfatter motoriserede bagklapper, skydedøre og justérbare sæder.
Ud over de valgfrit tilgængelige standard PWM input-pins, så indeholder den nye gate-driver IC et intelligent serielt periferi-interface (SPI) til styring af selve motordriften.
Flere motorer kan kontrolleres alene med brug af SPI-bussen. TB9104FTG strømliner derfor i høj grad systemarkitekturen og reducerer både ledningsnettet og belastningen af værtscontrolleren gennem sine indbyggede kredsløb til PWM clock-generering. Ved at bruge SPI’en behøver værts-mikrocontrolleren (MCU) færre pins, så man kan starte motorstyringen med en enkelt SPI rotationskommando, hvorved man aflaster MCU-processoren og forhindrer trængsel på kommunikationsbussen.
Disse egenskaber er samlet i et kompakt VQFN32-hus, der måler kun 5,0mm x 5,0mm (typ.), og som har en blottet termisk pad, der effektive afleder varmen, når kredsen er parret med eksterne H-bro MOSFETs. Der er også support af en dobbelt halvbro-tilstand for samtidig styring af to DC-motorer. For at imødekomme behovet for sikkerhed i højstrømsapplikationer har driveren en integreret højpræcisions strømføler-forstærker, som giver feedback til MCU’en og gør præcis kør-stop styring mulig under anormale strøm-events. Kredsen inkluderer også detekteringsfunktioner af lav spænding, overspænding på charge-pumpen, overophedning, monitering af eksterne MOSFETs samt SPI-fejl.
Kredsen er designet til at overholde AEC-Q100 (Grade 1) kvalificering og kan fungere ved temperaturer mellem -40°C og +125°C, med support af de sikkerheds- og pålidelighedsforhold, som næste generation af automotivt udstyr kræver.
Følg linket for flere oplysninger om det nye produkt:


