Toshiba Electronics Europe (“Toshiba”) lancerer en ny dual H-bro driver-IC til DC-børstemotorer og step-motorer. TC78H651FNG giver en høj ydelse ved lave spændinger (ned til 1,8V) og høje strømme (op til 1,6A), hvad der er vitalt for udstyr drevet af tørcelle-elementer (”batterier”). Den nye komponent er velegnet til motorapplikationer som kameraer og kompakte printere, der forsynes af 3,7V lithium-ion batterier, legetøj og forbrugerelektronik, smart metre og elektroniske låse, der anvender to 1,5V tørceller samt apparater forsynet af 5V USB-strømforsyninger.
IoT og trådløse teknologier dukker op overalt og er i dag en driver bag behovet for applikationer, der kan fjernstyres af smartphones og tablets. Det giver et behov for mere batteridrevet motorstyring. Eksisterende H-bro driver-IC’er har hidtil brugt bipolare teknologier, som er stabile ved lave spændinger. Men de dermed forbundne høje strømme giver en kort batterilevetid og øger tabene, hvad der medfører et reduceret moment for motorerne.
Den nye TC78H651FNG bruger Toshibas specielle DMOS-proces, der er ideel til lavvolt-drift med lave tab og et lille strømtræk til følge. ICC er rundt regnet 0,6mA i drift og stort set 0 i standby. Det sikrer en lang batterilevetid og en stabil drift ved lave spændinger. Den reducerede ON-modstand på blot 0,22Ω for high- og low-side giver samlet lavere IC-tab og forbedrer momentet i motorer, selv når forsyningsspændinger er så lav som 1,8V.
Komponenten er kapslet i et 5,0mm x 6,4mm, 0,65mm pitch TSSOP16-hus og understøtter forward-, reverse- og stop-rotationstilstande. Indbygget fejlsikring beskytter mod overstrøm samt giver termisk shutdown og underspændings-lockout, hvad der alt sammen giver et sikkert system.
Følg venligst nedenstående link for mere information om det nye produkt:
http://toshiba.semicon-storage.com/eu/product/linear/motordriver/detail.TC78H651FNG.html